Evil Geniuses skuffede fælt, da de allerede røg ud efter gruppespillet i DreamHack Masters Spring 2020 NA.

Overblik: Tophold skuffer fælt i DreamHack Masters Spring 2020 NA

Evil Geniuses var det højest rangerede hold i deres gruppe i DreamHack Masters Spring 2020, men her formåede de ikke at spille sig videre til slutspillet.

I løbet af den sidste halvanden uges tid har DreamHack Masters Spring 2020 Nordamerika løbet over skærmen.

Her var otte hold delt op i to grupper og skulle kæmpe om seks pladser videre i slutspillet. Heraf gik de to gruppevindere direkte videre til upper bracket finalen, mens anden- og tredjepladserne måtte gennem lower bracket.

FURIA starter stærkt ud

I gruppe A skulle FURIA, Liquid, MIBR og Chaos kæmpe om de tre pladser, som gav adgang til slutspillet.

Favoritterne fra Liquid fik en rigtig slem start på gruppen, da de efter de første to kampe havde tabt til både FURIA og Chaos, og favoritterne havde derfor ryggen mod muren inden sidste opgør. Her viste de dog endelig, hvorfor de er placeret som verdens 6. bedste hold, da de vandt 2-0 over MIBR.

Chaos endte med at tabe deres sidste kamp til FURIA. Dette resulterede i, at steels tropper endte som sorteper i gruppen, da de sluttede på sidstepladsen og dermed ikke gik videre.

Evil Geniuses skuffer fælt

I gruppe A var det altså det, på papiret, ringeste hold, som måtte se sig slået ud efter gruppespillet, men i gruppe B var det den modsatte historie.

Her var det nemlig gruppefavoritten Evil Geniuses, som måtte se sig slået ud allerede efter gruppespillet. Dette skete efter nederlag til både Cloud9 og Gen.G - to hold, som de på papiret burde slå.

Gruppens førsteplads blev taget af 100 Thieves, som derfor støder sammen med Furia den 11. juni, når upper bracket finalen spilles.

Næste gang holdene skal i kamp er den 11. juni, når upper bracket finalen spilles. Lower bracket fortsætter dagen efter, hvor anden- og tredjepladserne støder sammen.

#1(Med 0 svar)
31. maj 2020 kl. 12:04
mamas
Vigtigt vigtigt med C9 og GenG og Furia videre, de spiller langt mere underholdende CS end MIBR og EG
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.