Tophold fra 2. Division drømmer om at nå toppen i Danmark en dag

TACAeSports skal i første omgang fokusere på at rykke op, hvorefter jagten på en plads blandt de 15 bedste hold i Danmark sættes ind.

Grundspillet i Elgiganten Ligaen nærmer sig enden, da de fleste hold i 1. og 2. Division kun har tre kampe tilbage, og et af disse er TACAeSports, hvis mål er at rykke op.

Holdet indtager i skrivende stund en tredjeplads i 2. Division Y, hvor de har ni point op til førerholdet, mens der er hele 15 point ned til KPG på sjettepladsen. TACAeSports-spillerne er dermed sikret en plads i slutspillet, hvor der er pladser i 1. Divison på spil.

Fra starten af sæsonen havde vi sat os for at ramme top 3 i divisionen og dermed spille om oprykning, og det er indtil videre lykkedes. Vi havde selvfølgelig håbet på første- eller andenpladsen, men Campus Vejle Flammen og PredatorX er to dygtige hold med gode spillere, og vi er derfor tilfredse med vores placering indtil videre, siger KaspR.

For KaspR, der er 18 år og svinger AWP'en hos TACAeSports, er der ingen tvivl om, at denne sæsons helt store mål er at sikre sig oprykning, men han er også forberedt på, at det kan være, det glipper.

Det ville være rigtigt hårdt ikke at rykke op. Vi kæmper alle fem så meget som muligt for at få det bedste ud af holdet, og hvis vi fejler i at rykke op i 1. Division vil det være rigtig ærgerligt for hele holdet, da vi klart har større potentiale. Skulle det nu gå hen og ske, vil vi tage det som en lærestreg og arbejde endnu hårdere til næste sæson.

Drømmer om at nå toppen

Selvom TACAeSports-spillerne svinger i en aldersgruppe fra 18 til 28 år, er de ikke så anderledes end mange andre hold, da det er drømmen om at nå toppen af dansk CS:GO en dag, der driver dem.

Det kræver, at der bliver lagt rigtig mange timer i CS:GO, men da de alle også har skole eller arbejde, som skal passes, er der ikke plads til så meget andet.

Vi har alle fem samme forventninger til hinanden og til vores fremtidige resultater. Lige nu går meget af dagen med skole og arbejde, mens aftenen står på pracc, officielle kampe, cups osv., men grundet omstændigheder med coronavirus har vi haft rig mulighed for at få spillet en masse CS, hvilket er fedt. Jeg føler, at vi både som hold og som individuelle spillere er meget dedikerede, og vi gør alt for at forbedre os.

KaspR er dog godt klar over, at de ikke rammer toppen i morgen, og derfor er målet, at holdet om et år skal være i spil til top 15 listen i Danmark, som Dust2.dk og Elgiganten sammen står for.

Om et år ser jeg os enten som et top 15 hold i Danmark eller en del af boblerne. Gerne før, afslutter den 18-årige spiller, der ligger nummer et i AWP-kills per runde i OMEN by HP Performance Center i 2. Division.

TACAeSports spiller sine tre sidste kampe i grundspillet på søndag, hvorefter holdet er klar til slutspillet i næste uge. Holdet består af:

  • Danmark GaaS
  • Danmark Stilborg
  • Danmark SLumdawG
  • Danmark mrWhiner
  • Danmark KaspR

Du kan selv finde stilling, kampprogram og topscorerlister på den dedikerede Liga-side.

#1(Med 1 svar)
27. maj 2020 kl. 10:45
7hunderCunt
Han er iskold nok ham der
#6(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 13:04
BotHub
;)
#2(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 11:33
WeiZ
Dygtige spillere. Og fantastiske mennesker. Ønsker dem kun det bedste :D
#3(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 11:51
JKN
Jeg synes ikke, at ligastruktur fremgår ordentligt på liga side. Hvordan foregår op-/nedrykning mellem de forskellige divisioner?

Og hvad med resultater/stats på spillede kampe?
#4(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 12:15
Kjaerulff
MrWhiner på et hold kan kun gå godt...
#5(Med 1 svar)
27. maj 2020 kl. 12:42
sn0w
Ønsker kun alt godt for Kaspr, tidligere spillet hold med ham, rigtig stabil awp, fucking aggressiv, glhf ven.
#7(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 13:22
KaspR_
<3
#8(Med 1 svar)
27. maj 2020 kl. 14:07
KongenBob
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Virkelig en flot og fin udtagelse! Stor respekt for ham, at han rent faktisk ikke lyder, som en person som er arrogant, men derimod ydmyg og målrettet.

GL drenge. :)
#10(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 20:44
KaspR_
Tak!
#9(Med 0 svar)
27. maj 2020 kl. 14:36
Mads
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Super flinke drenge, der spiller noget god cs
#11(Med 0 svar)
28. maj 2020 kl. 17:36
Patman
MrWhiner <3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.