AaB og FrawFact indtager en sikker førsteplads i Elgiganten Ligaen 1. Division.

FrawFact: "Vores mål er at ramme top 15"

AaB og FrawFact har fået en super start på sæsonen, og det sætter AWPeren ord på i talerstolen hos Dust2.dk.

Drengene i de røde trøjer fra AaB har fået en flyvende start på denne sæson af Elgiganten Ligaen 1. Division, da FrawFact og kompagni indtager en yderst sikker førsteplads i X-divisionen, som har meget få spillerunder tilbage.

Grundet holdets suveræne spil, har Dust2.dk hevet AaBs AWPer, FrawFact, i talerstolen, hvor han sætter ord på holdets start på sæsonen, tanker om mulig oprykning, Elgiganten Gamer Top 15 og mere.

I har fået en flyvende start på Elgiganten Ligaen 1. Division, da I indtager en meget sikker førsteplads i X-divisionen. Hvad er den store grund til, at jeres spil har været så velsmurt? Hvor mange timer lægger I i projektet om ugen? Har I eventuelt noget, som de andre mandskaber ikke har?

Jeg tror simpelthen bare, at den flyvende start, vi har fået, er på grund af den sammensætning, der er på holdet lige nu. Det fungerer rigtig godt. Vi har fået nogle rifler, som kan tage initiativ, og jeg er selv kommet tilbage på AWP-rollen, så jeg igen kan flyve rundt og lave nogle gode midround calls. Vi putter cirka 4x4 timer i pracc/officielle om ugen.

Om vi har noget, de andre ikke har? Det tænker jeg ikke. Jeg tænker blot, at det er vigtigt for ethvert hold, at kemien skal være god, samt sammensætningen skal kunne fungere. Der er nødt til at være nogle høje stemmer samt nogle lave stemmer, som har lyst og mod på at gøre, som der bliver sagt, og gøre det godt også. 

Målet i AaB-lejren er helt sikkert oprykning til Danmarks førende liga, Elgiganten Ligaen, hvor FrawFact ikke er i tvivl om, at hvis holdets udvikling fortsætter, så skal holdene nok blive bange for at støde på dem i fremtiden.

Jeres mål må uden tvivl være oprykning til den sjove liga, hvor I kommer i selskab af hold som Lyngby Vikings, AGF, Ambush og Sigma. Skulle I gå hen og rykke op, hvor meget ravage tror du så, at I kan skabe mod de mere velspillende hold?

Ja, det er helt sikkert vores mål at rykke op. Vi, AaB, har været der oppe én gang før, hvor vi desværre rykkede ned. Men jeg tror fuldt ud på, at hvis vi rammer vores standard på dagen, og vi fortsætter den udvikling, vi har lagt for dagen, er jeg sikker på, at der nok er nogle af holdene, der kommer til at knibe ballerne sammen, når vi skal møde dem.

For et par måneder siden var AaB-mandskabet en del af holdene på boblerlisten, men holdet blev fjernet fra listen den følgende måned. Trods det, så er forventninger stadig, at de i den nærmeste fremtid ser sig blandt top 15.

I har tidligere været på boblerlisten, men er det ikke længere. Har I nogle forventninger til, hvilken placering I gerne vil indtage på lang sigt? Stræber I efter top 15, top 10 eller bare en plads blandt boblerne?

Ja, vi var lidt forvirret over boblerlisten. Vi røg ind på boblerlisten, tabte derfra stort set ikke nogle kampe, og så nu er vi ude igen? Confused, yes much. Men vores mål er at ramme top 15 helt klart, og så er det bare med at climb the ladder. Vi vil alle gøre vores bedste for at komme så langt som muligt.

Tre kampe står på programmet i dag, når AaB skal i aktion i Elgiganten Ligaen 1. Division. Fortsætter det stabile niveau i dagens kampe, så bliver det ifølge FrawFact tre sikre kampe.

På søndag står den på tre kampe for jer, som er mod henholdsvis HDE.Hype, forsinket5 og VUSQ. Er dette nogle hold, som kan volde jer problemer, eller bliver det bare “another day in the office” for jer?

Igen, rammer vi vores standard, den som vi stort set har lagt for dagen over det seneste stykke tid, bliver det ikke andet end business as usual.

AaB er i gruppe med hold som VUSQ, HammusOGmix og forsinket5, men ingen af disse hold bør være noget problem, hvis man kigger på papiret. Men det er trods alt bedst-ud-af-én, så man må ikke være for selvsikker, ifølge FrawFact.

I indtager en sikker førsteplads, men hvis du skulle vælge den sværeste modstander I jeres liga, som kunne gå hen og volde jer problemer i toppen af tabellen, hvem ville det så være? MultiHunters, VUSQ, forsinket5, HammusOGmix?

Alle kan have en rigtig god dag, og vi kan have dårlige dage. Så det er ikke til at sige. På papiret ser vi ingen udfordringer i de hold. som er med i vores division. Men med det sagt, siger jeg ikke, at vi ikke kan blive slået, da alt kan ske i en bedst-ud-af-én.

Holdkortet i AaB ser således ud:

  • Danmark FrawFact
  • Danmark lund
  • Danmark LUMSEN
  • Danmark ErikseN
  • Danmark Vaegten

AaB skal spille hele tre kampe i dag, hvor det første opgør er mod HDE.Hype klokken 18:00. Herefter støder FrawFact og kompagni ind i forsinket5 klokken 19:00, og deres sidste opgør er mod VUSQ klokken 21:00.

#1(Med 1 svar)
17. maj 2020 kl. 21:51
Frawfact
Støttet Dust2.dk med 5 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
BAU
#2(Med 0 svar)
17. maj 2020 kl. 21:51
Lumsen
BAU
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.