Dust2.dk søger nye casters

Sidder du med en drøm om at blive caster, så har du mulighed for at indfri den nu.

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af Dust2.dk casterteam, så har du nu mulighed for at ansøge om jobbet, hvor du skal guide seerne gennem Elgiganten Ligaen, 1. Division og 2. Division.

Vi forventer en person, som er udadvendt, underholdende og ikke genert anlagt. Derudover skal også kunne inddrage seerne på en seriøs måde, så vores publikum får den bedst mulige oplevelse.

Jobbet er timelønnet, og timerne varierer meget fra måned til måned, men du skal i gennemsnit regne med omkring 10-15 timer om måneden.

Vi forestiller os, at du studerer eller arbejder nogenlunde inden for normal arbejdstid, da vagterne som caster primært ligger om aftenen i både hverdage og weekender. Du skal nyde at underholde og befinde dig godt i rollen som centrum.

Dust2.dk er et rigtig godt sted at starte sin caster-karriere, da vi ofte anbefaler vores casters til events og turneringer. Mange husker nok MSA, som også fik chancen på TV2 ZULU efter at have castet for Dust2.dk i en rum tid.

Visse aftaler med sponsorer kan indebære, at en caster skal snakke om fx et givent produkt, så du må ikke have restriktioner fra personlige sponsorer, når du arbejder hos Dust2.dk. Derudover forventer vi, at du er klar til at være på webcam og tage ud til events, hvis dette bliver aktuelt på et tidspunkt.

Krav:

  • Du skal kunne producere en stream af høj kvalitet selv (computer og internet skal kunne trække det!)
  • Du skal kunne både solo og duo caste
  • Du skal have webcam og være klar på at være på cam mellem kampene
  • Du skal have en god forståelse for CS:GO
  • Link til tidligere casting. Hvis du ikke har castet før skal du optage en video, hvor du caster minimum 10 minutter af en demo og linker den
  • Skal kunne caste primært søndag og mandag aften i tidsrummet 18-23 (Dvs op til 5 timer i træk)
  • Være udadvendt og føle dig tilpas i en rolle, hvor du skal underholde, forklare og til tider padle

Det er ikke et krav, at du har castet før og stiftet bekendtskab med OBS, men det er bestemt et plus.

Lyder dette som en jobmulighed for dig, så kan du ansøge her. Du timelønnes med 110 kroner i timen.

#1(Med 0 svar)
20. marts 2020 kl. 20:29
DaXeyy
hmm kunne da overvejes:D
#2(Med 0 svar)
20. marts 2020 kl. 22:53
Skodo
@Mathiaski
#3(Med 0 svar)
30. marts 2020 kl. 16:26
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Lyder sjovt og udfordrende, men har bare ikke maskineriet til at kunne køre et setup hjemmefra :/
#4(Med 0 svar)
31. marts 2020 kl. 01:29
NejiBror
@mrfunbs
#5(Med 0 svar)
9. april 2020 kl. 23:43
micQdk
Har I fundet hvad I skal bruge? :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.