Anders Hørsholt er co-CEO i Astralis Group. (Foto: Rie Neuchs)

Astralis Group med stort millionunderskud: "Tilfredsstillende"

34,6 millioner kroner havde Astralis Group i underskud i 2019, men det havde direktøren forventet, og han er derfor tilfreds.

Astralis er pt. verdens bedste CS:GO-hold, men trods den flotte titel er firmaet bag dem, Astralis Group, i stort millionunderskud, som lyder på -34,6 millioner kroner.

Det fremgår i selskabets årsrapport for 2019.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det generelt er rigtig svært  at tjene penge på at eje og drive hold i esport, og det viser underskuddet altså. Pengene bruges blandt andet på spillerløn, som ofte er den største udgift for en organisation.

CEO i Astralis Group, Anders Hørsholt, havde dog forventet et underskud på dette niveau, og han er derfor tilfreds med resultatet. Det fortæller han i en udtalelse på selskabets hjemmeside:

Overordnet set er årsresultatet som forventet og dermed tilfredsstillende. Vi har kun eksisteret som selskab siden august 2019, så der burde ikke være overraskelser i årsrapporten, og fraset en lidt højere omsætning, som hovedsagelig skyldes præmiepenge vundet af Astralis-holdet, har vi ramt vores rimeligt ambitiøse målsætning og forventning.

Det ser jeg som et sundhedstegn for vores forretning. Siden vi lancerede selskabet i august har vi indgået og forlænget en række signifikante partnerskaber med sponsorer og mediepartnere. På vegne af Astralis har vi derudover, i år, indgået et strategisk mediepartnerskab med ESL Pro League, som ud over at bibringe struktur til den globale liga inkluderer medejerskab for os og de andre 12 hold, der er grundlæggere af ligaen. 

Medejerskabet giver holdene en meget stærkere position når det kommer til at skabe sunde, langsigtede strategiske beslutninger for turneringen.

Som Anders Hørholt nævner, har Astralis vundet en del pengepræmier, knap 13,5 millioner kroner i løbet af 2019 fordelt på 12 turneringer, og det har været med til at skubbe omsætningen i den rigtige retning, men det er alligevel langt fra nok til at skabe et plus.

Astralis Group offentliggjorde i november prospektet for børsnoteringen af selskabet. I det prospekt fremgik det, at Astralis Group forventer en udgift på 27,1 millioner kroner i spillerlønninger om året, herunder også løn til coaches. Denne udgift er dog gældende både for Astralis, League of Legends-holdet Origen samt FIFA-holdet Future FC, som Astralis Group også ejer.

Astralis Group forventer at øge omsætningen endnu mere i 2020 og ende med et mindre underskud end i år.

#1(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 13:51
cleansation
Hørsholt peakede i super shoppen.

i.imgur.com/EUjvH6E.png
#2(Med 3 svar)
7. marts 2020 kl. 14:00
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Ja -34,6 mill er vel ikke så slemt :))
#4(Med 2 svar)
7. marts 2020 kl. 14:55
10_Gr0n
Det er ihvertfald bedre end Norph :P
#6(Med 1 svar)
7. marts 2020 kl. 15:05
Mrnobody
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sikker? ;)
#8(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 15:37
cleansation
Nej det er han ikke, for så stort underskud har North ikke. Det fremgår jo af parkens års rapport.

Men at de så også er lort, oveni at også give (et mindre end Astralis) underskud er en anden sag... men de har jo heller ikke et lol hold osv som jeg forstår Astralis har, går ud fra det er noget dyrerer end at have et apeks hold osv som North.
#3(Med 3 svar)
7. marts 2020 kl. 14:50
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Nu følger jeg ikke deres lol og FIFA hold - laver de gode resultater?
#12(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 17:11
WeiZ
Origen(mener jeg de hedder :D) ligger i toppen i LEC, som er det største i lol i Europa :)
#13(Med 1 svar)
7. marts 2020 kl. 17:13
Accepted
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Deres LoL hold ligger pt. og kæmper med i toppen af den Europæiske liga, men strukturen minder mere om en fodboldliga så man kan ikke rigtig konkludere noget før om et par måneder, og først rigtigt i slutningen af året når vi rammer verdensmesterskabet.

Sidste år havde de dog meget blandet resultater, og alt i alt ikke helt tilfredsstillende, og det er den sæson man burde tage udgangspunkt i når man kigger på 2019.

Synes også man har læst om at deres FIFA hold har lavet nogle okay resultater, men den er jeg ikke så sikker på.
#14(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 19:04
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ah, okay, cool - tak for det :-)
#5(Med 1 svar)
7. marts 2020 kl. 14:59
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Det interessante bliver, at se om de kan leve op til forventningerne for 2020, men det er et massivt underskud på et grundlag af en ikke bæredygtig organisation med for mange led og for høje lønninger hele vejen rundt. Lønningerne burde afspejle det resultat man skaber, ikke på forventninger og forhåbninger.

"Her går det godt, send flere penge".
#7(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 15:20
Badefar
Det er jo esport i en nøddeskal. De store organisationer, franchiseligaer osv. har sat deres forventninger ud fra, at pengene kommer til at vælte ind på et eller andet tidspunkt, og at den gennemsnitlige esports fan, som hverken bruger penge på at købe adgang til at se de forskellige events, merchandise eller lignende, lige pludselig er villige til at bruge en masse penge på noget af det de indtil nu har fået gratis. Det er nok ikke umuligt at vende den adfærd om, men held og lykke med det.
#9(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 16:37
Luc4s
hmmmm
#10(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 16:30
arseface
Vanvittigt. Godt jeg ikke smed penge efter dem da de kom på børsen. Når man ikke engang kan gøre det rentabelt når man har verdens bedste hold, en stor fanbase I hvert fald i dk og støvsuget alle turneringer for pengepræmier, har jeg virkelig svært ved at se hvordan det nogensinde skulle blive en overskudsforretning.
#11(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 17:07
geezy
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Glæder mig til at følge udviklingen her, når man har aktier i lort.
#15(Med 0 svar)
7. marts 2020 kl. 22:51
FreezyNadeZ
Forstår egentligt ikke hvad man ser i at drive forretning i esports, når man stort set altid ender i underskud?
#16(Med 0 svar)
8. marts 2020 kl. 03:04
Lyng
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Nogen der kan forklare hvordan en virksomhed kan køre rundt med så meget underskud? jeg har vitterligt ikke forstand på noget med virksomheds økonomi, så det er mig en gåde :o
#17(Med 0 svar)
9. marts 2020 kl. 14:02
c0bb
Man kan sige helt fladt, at det ikke er en investering der giver mening at lave for en aktionær, der er på udkig efter et afkast. Investorer med et følelses- eller interesse-mæssigt forhold til virksomheden, eller investorer der bare er ringe til at lave en prognose, må være dem der har investeret her, hovedsageligt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.