larsen forventer, at Sigma vinder POWER Ligaen i aften.

larsen forventer at vinde: "Vi har de bedste spillere"

Der er lagt op til et brag af en kamp i aften, når POWER Ligaen afgøres.

I går var vi vidne til to spændende semifinaler i POWER Ligaen Sæson 13, og i dag venter den afgørende kamp, når vinderen af ligaen skal findes.

AGF og Sigma står over for hinanden i den duel, som bookmakerne har vurderet AGF som favorit i. Det er Sigmas larsen dog ikke helt enig i, for ifølge ham har Sigma de bedste spillere, mens AGF fører på det taktiske plan.

Det siger den 22-årige i et interview med Dust2.dk inden aftenens kamp.

Hvad forventer du af finalen mod AGF i aften?

Jeg forventer en sejr, men jeg regner med, at det bliver en forholdsvis tæt kamp. Jeg føler lidt, den kan gå begge veje, men at vi overordnet set har nogle bedre spillere, men så kan det være, de har lidt flere taktikker end os lige pt.

Ifølge bookmakerne er AGF store favoritter, men anser du også jer som et noget dårligere hold end AGF?

Jeg ser ikke os som et dårligere hold, men vi er måske lidt bagud i forhold til map pool og lignende kontra AGF. Jeg vil ikke argumentere for, at vi burde være over dem, da de har vist mere end os. Jeg synes selv, vi har et meget stærkt hold på papiret, men selvfølgelig kræver det også, at vi kommer til at pracce lidt mere, end vi har gjort. Der har været så mange kvalifikationer, og vi har ikke kunne følge med overhovedet. Det har gjort, at vores proces er blevet lidt langsommere, end vi lige håbede.

Du står over for HECTOz i dag i AWP-duellen. Ham må du vel næsten ikke tabe til, så han skal vel bare have samme tur som vestr?

Det er altid specielt at spille mod HECTOz, fordi han har et rigtig højt topniveau. Hvis han rammer det niveau, så er der ikke noget, han ikke kan finde på, så man skal hele tiden være opmærksom på, hvad fanden der lige sker. Så HECTOz er altid speciel at spille over for, da man lige skal se, hvilken dag det er. Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at jeg ikke må tabe til ham, men selvfølgelig handler det om at stole på, hvad man selv kan udrette, fremfor hvad modstanderens AWP-spiller kan.

Du siger selv, at de taktisk nok er foran jer, så vurderer du HooXi som en stærkere caller end haste?

Jeg syntes selv, haste er en rigtig god caller, og jeg tror, de caller på to forskellige måder. haste er rigtig skarp i min optik. Det, jeg mener med, at de nok har nogle bedre taktikker, er, at de har spillet sammen i noget længere tid end os.

Finalen spilles klokken 20:00, og du kan se den på Dust2tv.

#1(Med 0 svar)
20. februar 2020 kl. 13:19
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det kunne blive en vanvittig god kamp. Jeg håber og tror dog på haste viser hans enorme potentiale som IGL.
#2(Med 0 svar)
20. februar 2020 kl. 13:27
Fxrtune
Støttet Dust2.dk med 6 julekugler i 2019
Hectoz vinder imo, 100 kills i bo3en og mvp.
#3(Med 0 svar)
20. februar 2020 kl. 13:48
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
I er gode alle sammen :D

hectoz > larsen
hooxi < haste
avova < dfen
frøslev < raalz
kristou > wagner
#4(Med 0 svar)
20. februar 2020 kl. 14:12
fribz
Hold kæft nogle spørgsmål xD
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.