Mange danskere videre til kvartfinalerne
I går startede den sidste Minor-kvalifikation, hvor alle de deltagende hold igennem et single elimination bracket blev kogt ned til blot otte tilbageværende.
Disse otte hold skal i dag i kamp i kvart- og semifinalerne, og som danskere kan vi godt glæde os, for vi har flere hold, vi kan heppe på.
I første halvdel af bracket er Copenhagen Flames havnet som den eneste danske repræsentant, da flammerne møder finske HAVU i kvartfinalen. Hvis de vinder det opgør, kan de se frem til at støde sammen med enten Illuminar eller SKADE i den afgørende kamp.
I anden halvdel af bracket skal Singularity op i mod SMASH, mens blameF og k0nfig fra Complexity støder sammen med Sinners. Det kan altså meget vel ende med, at de to udlandsdanskerne krydser klinger med Singularity i semifinalen.
Hvis kampene streames, kan de ses via HLTV Live.
De to bedste hold går videre til den lukkede kvalifikation, hvor mandskaber som MAD Lions, Heroic og fnatic venter.