Opret Log ind
Astralis åbner IEM Katowice med overkommelig modstander
De første kampe til IEM Katowice er fastlagt, hvor Astralis og karrigan står til at få en god start, mens MAD Lions kan se frem til en stor udfordring.
Skrevet af: Arthrangos    11. februar 2020 07:55      

Den 24. februar igangsættes IEM Katowice, hvor Astralis støder ind i Cloud9.

Åbningskampene til IEM Katowice 2020 er i dag blevet offentliggjort, og her har Astralis og mousesports sikret sig to af turneringens ringere hold, mens MAD Lions står over for en stor udfordring.

Astralis starter turneringen ud mod Cloud9, som uden tvivl bør sikre danskerne en god start på turneringen. Det samme gælder mousesports, som har fået ViCi som deres første modstander.

MAD Lions skal dog på tegnebrættet og planlægge en del strategier, da de skal forsøge at besejre Evil Geniuses, men med deres seneste præstation til ICE Challenge, kan de danske løver måske overraske.

Åbningskampene til IEM Katowice ser således ud:

Mandag den 24. februar

  • 12:00 - dk Astralis vs. us Cloud9
  • 12:00 - se NiP vs. fr Vitality
  • 15:30 - ru NaVi vs. eu FaZe
  • 15:30 - au Renegades vs. se fnatic
  • 19:00 - eu mousesports vs. cn ViCi
  • 19:00 - au 100 Thieves vs. fr G2

Tirsdag den 25. februar

  • 12:00 - dk MAD Lions vs. us Evil Geniuses
  • 12:00 - us Liquid vs. kz Virtus.pro

Hele gruppespillet forløber i BO3 double elimination. Slutspillet igangsættes i BO3 single elimination, mens finalen gennemføres i BO5 format. IEM Katowice 2020 afholdes fra den 24. februar til og med den 1. marts, hvor de 16 hold skal dyste om en samlet præmiepulje på 3,4 millioner kroner.

#1 JawBreaker
2020-02-11 08:42
Skulle vi nu ikke lige se.. Det ville ikke komme bag på mig hvis de tabte til C9, jeg synes de har vist gode takter på det sidste.
#2 Phoey
2020-02-11 09:18
Når man kigger de andre deltagende hold er det vel et korrekt terme at bruge. Cloud9 er vel på papiret blandt de tre svageste deltagende hold. Også selvom de har vist gode takter.
#3 whitebear22
2020-02-11 09:37
Overkommelig? Med al respekt for Astralis’ placering som nummer 1, så lignede de ikke en nummer 1 i weekenden.

Ingen af de hold på listen kan kaldes “overkommelig” før Astralis har vist, at de er på deres normale niveau, eller som minimum på 80% deraf.
#6 sirr
2020-02-11 11:20
Astralis plejer desværre at starte sløvt efter længere pauser - tænker vi får dem at se i storform igen snart :-)
#7 whitebear22
2020-02-11 11:55
Det siger du godt nok - og jeg håber du har ret.

Men efter forrige lange pause vandt de en major. Det var ikke ligefrem det niveau de viste for nyligt ;)
#8 sirr
2020-02-11 13:06
Var det ikke ovenpå 2-3 turneringer de vandt den major? 2-3 turneringer de vel og mærke ikke spillede særlig godt i, hvis jeg husker korrekt. Mindes ihvertfald flere eksperter næsten havde afskrevet dem inden majoren.
#9 whitebear22
2020-02-11 15:03
Jeg synes bare at huske, at majoren var den første turnering efter sommerpausen. Men jeg tør da ikke vædde om det :D
#4 FROYYY
2020-02-11 09:40
Så skal der grindes Astralis...
#5 Ztereo
2020-02-11 11:17
Astralis startede også lidt sloppy op efter en af de længere pauser sidste år. Jeg tror, at vi nok skal se et Astralis-hold der har fået spillet sig varme i perioden her op til.

De må alt andet lige være turneringsfavorit, selvom de lige har skuffet fælt i weekenden.
#10 MrBlond
2020-02-13 10:55
Lad os nu se, det Cloud 9 hold der kan godt skyde fra sig, men mon ikke Astralis kommer stærkt tilbage og bliver varme! :) Men de plejer jo og starte sløvt op. Og så begynder maskineret derefter.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere