Opret Log ind
Andet danskerbrag i Leipzig starter nu
North og MAD Lions vandt deres åbningskamp til DreamHack Open Leipzig, og de støder derfor sammen om en plads til slutspillet nu.
Skrevet af: Arthrangos    24. januar 2020 18:31      

MSL sidder klar til kamp mod MAD Lions.

DreamHack Open Leipzig byder om lidt på endnu et danskerbrag, da North og MAD Lions støder sammen om en plads videre til slutspillet.

Opgøret bliver gennemført på et enkelt map, hvor MAD Lions ses som de større favoritter, men vi kan ikke desto mindre forvente endnu et brag af en kamp, når de to danske hold tager kampen op mod hinanden.

DreamHack Open Leipzig 2020
Bedst af ét map
North
10 - 16
MAD Lions
de_mirage 10 - 16 de_mirage

Vinderholdet sikrer sig en plads videre til slutspillet, mens det andet hold skal møde enten Heroic eller Sprout i et decider opgør i morgen omkring klokken 20:00. Det første danske hold til slutspillet er dermed sikret i dag, men samtidig vil et dansk hold også være ude af turneringen i morgen.

Til DreamHack Open Leipzig kæmper de otte deltagende hold om en samlet præmiepulje på 678.000 kroner og en plads til DreamHack Masters Jönköping, som fordeles således:

  • 1. plads: ~ 338.500 kr. + DreamHack Masters Jönköping spot
  • 2. plads: ~ 135.500 kr.
  • 3.-4. plads: ~ 68.000 kr.
  • 3.-4. plads: ~ 68.000 kr.
  • 5.-6. plads: ~ 20.000 kr.
  • 5.-6. plads: ~ 20.000 kr.
  • 7.-8. plads: ~ 13.500 kr.
  • 7.-8. plads: ~ 13.500 kr.

Kampen kan ses på TV2 Zulu samt DreamHacks Twitch, og sidstnævnte mulighed finder du herunder.

#1 Tyze
2020-01-24 18:56
Spændendendende med MSL ombord!
#2 glx0
2020-01-24 18:56
Kom så Mad👊
#3 RAVN
2020-01-24 19:50
For fanden ML, stærkt!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere