Opret Log ind
NAF rammer top 10 for andet år i træk
Sidste år blev det til en 6. plads for NAF, mens han i år fik pladsen som nummer 7 på HLTVs rangliste.
Skrevet af: JSand    14. januar 2020 20:23      

NAF gjorde sig fortjent til to MVP-titler i 2019. Her ses han som MVP efter BLAST Pro Series Los Angeles 2019.

NAF slutter for andet år i træk i top 10 på HLTVs top 20 liste, som hvert år udpeger de 20 bedste Counter-Strike spillere for det forgangne år. Han er samtidig den anden Liquid-spiller på listen i år, da hans holdkammerat Twistzz sluttede på en 9. plads.

NAF sluttede sig til Liquid-mandskabet i februar 2018, og han har siden været med til at få Liquid op som en dominerende magtfaktor på Counter-Strike scenen, hvor kun Astralis var bedre end netop Liquid i lange perioder af 2019. Faktisk har Liquid ikke været ude af top 5 i verden siden maj 2018, og de har også været at finde som nummer ét i en periode i 2019. 

NAF har udmærket sig på flere aspekter af Counter-Strike i løbet af året, hvor de mest betydelige er en 6. plads på listen over spillere, der har gjort mest skade per runde i gennemsnit. Samtidig er NAF nummer syv på listen over bedste K-D difference, da han har 541 kills flere end deaths. 

NAF har også været en utrolig stabil spiller i løbet af de mange turneringer i år. Han har derfor fået 10 EVPs, mens han samtidig har fået to MVP-medaljer.

Sådan er pladserne fordelt indtil videre:

  1. Annonceres den 20. januar
  2. Annonceres den 20. januar
  3. Annonceres den 18. januar
  4. Annonceres den 17. januar
  5. Annonceres den 16. januar
  6. Annonceres den 15. januar
  7. ca NAF
  8. us Brehze
  9. ca Twistzz
  10. ee ropz
  11. ba NiKo
  12. tr woxic
  13. fi sergej
  14. dk Xyp9x
  15. au jks
  16. dk dupreeh
  17. se KRIMZ
  18. bg CeRq
  19. se Brollan
  20. us Ethan

I morgen løftes sløret for 2019's 6. bedste spiller, og sådan fortsætter det frem til og med den 18. januar, hvor nummer tre kåres. Derefter er der lige en dags pause, mens både nummer et og to kåres den 20. januar.

#1 Krengerup11
2020-01-14 20:36
Fuld fortjent!
#2 Martin
2020-01-14 20:39
Elsker deres hero trøjer :DDDDDDDDDD
#3 Sander
2020-01-14 20:56
Spændende om Magisk slutter i top 5 :D
#4 Lemmy
2020-01-14 21:06
Mr. NA Consisdent.
#5 JSand
2020-01-14 21:10
Uha, så er der forhåbentlig plads til magisk på en 5. plads
#6 MrBlond
2020-01-14 21:10
Fortjent! :)
#7 Luffe-
2020-01-14 22:14
2 Stk Astralis spillere i top 5 tak :)
#10 strogie
2020-01-15 08:58
Tror desværre ikke magisk ender over electronic og elige
#11 Luffe-
2020-01-15 09:04
Tror han ender over Electronic, men enig med at han ikke kommer over Elige
#14 Luffe-
2020-01-15 21:26
Fik sgu ret. Magisk i top 5.
Dog er jeg glad for, at jeg ikke offentligt har skrevet hvordan jeg troede top 15 så ud. Jøsses så var jeg gjort til grin 😂
#15 strogie
2020-01-16 01:16
Ja synes også det har været lidt svært at forudsige i år men scenen har også været ret tæt
#8 RAVN
2020-01-14 23:50
Meget fortjent. Mon ikke vi ser electronic i morgen også magisk på en 5 plads?
#9 whitebear22
2020-01-15 07:56
NAF er altså også bare afsindigt stabil. Jeg tror kun, at jeg har set én dårlig kamp fra hans side i 2019.
#12 MichaelJ
2020-01-15 10:22
Magisk
Electronic
Elige
S1mple
Device
Zywoo
#13 NamrepuS
2020-01-15 11:24
+1 Spot on! Jeg tror på samme rækkefølge, med en lille chance for at Device kan ramme Zywoo's plads med mængden af turneringerne + MVPs han har fået i år.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere