Opret Log ind
Tredje EG-spiller får en plads i top 20
Endnu en EG-spiller får en plads på HLTVs top 20 liste, da Brehze indtager 8. pladsen.
Skrevet af: JSand    13. januar 2020 20:23      

Det er tredje gang, at en spiller fra Evil Geniuses kommer på top 20 listen i år.

Det er første gang, at Brehze formår at komme på HLTVs top 20 liste, som hylder de bedste Counter-Strike spillere gennem det seneste år, da han med sine præstationer i år fik spillet sig til en 8. plads på ranglisten. 

Brehze sluttede sig til NRG tilbage i januar 2017, og her spillede han indtil september 2019, da holdet blev samlet op af organisationen Evil Geniuses. I 2019 blev det til flere vundne turneringer under EG-banneret, og holdet formåede også at overtage Astralis som nummer 1 i verden i en kort periode. 

I 2019 formåede Brehze at være verdens bedste til at trade sine medspillere, da han i snit fik 0.18 trade kills per runde. Samtidig var han også en ekstremt velspillende herre gennem året, og hans rating på 1.18 i playoffs til store events sikrede ham også pladsen som nummer seks i denne kategori. 

Brehze kan også være stolt af, at han formåede at vinde én MVP-medalje i 2019, mens han samtidig fik hele seks EVPs. 

Sådan fordeler pladserne sig indtil videre:

  1. Annonceres den 20. januar
  2. Annonceres den 20. januar
  3. Annonceres den 18. januar
  4. Annonceres den 17. januar
  5. Annonceres den 16. januar
  6. Annonceres den 15. januar
  7. Annonceres den 14. januar
  8. us Brehze
  9. ca Twistzz
  10. ee ropz
  11. ba NiKo
  12. tr woxic
  13. fi sergej
  14. dk Xyp9x
  15. au jks
  16. dk dupreeh
  17. se KRIMZ
  18. bg CeRq
  19. se Brollan
  20. us Ethan

I morgen løftes sløret for 2019's 7. bedste spiller, og sådan fortsætter det frem til og med den 18. januar, hvor nummer tre kåres. Derefter er der lige en dags pause, mens både nummer et og to kåres den 20. januar.

#1 wake
2020-01-13 20:37
Fortjent han har været helt gal de kampe jeg har set :D
#2 sirr
2020-01-13 20:54
Den placering er vel helt retfærdig, med det år han har haft.
#3 Lemmy
2020-01-13 21:28
Kan vi ikke bare tage top 3 i morgen 😂
#5 Phoey
2020-01-13 23:46
Jaaa! Vi kender jo allerede de næste! Men det er en god måde, at få os nysgerrige sjæle ind og kigge dagligt! 🤪
#4 Krengerup11
2020-01-13 21:51
fortjent!
#6 arseface
2020-01-14 08:26
Er det magiskboiii næste gang?
#7 xone
2020-01-14 08:32
Ham eller electronic tror jeg :)
#9 Lemmy
2020-01-14 10:21
Må næsten være Electronic
#10 Queenix
2020-01-14 13:09
Eller NAF
#8 exigo
2020-01-14 09:53
burde være magisk nu her
#11 NamrepuS
2020-01-14 13:51
Tja, det er snart små med pladserne tilbage... 7 placeringer der skal fordeles og der er vel en håndfuld det givet stadig skal være på listen (uvilkårlig rækkefølge)?

Device, ZyWoo, Simple, Elige, NAF... Hvilket giver plads til Electronic og Magisk
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere