Opret Log ind
MAD Lions og Heroic med flot resultat
De to danske hold kan med dagens resultat i kvalifikationen godt gøre sig klar til en tur til Tyskland.
Skrevet af: Sander    12. januar 2020 20:24      

cadiaN fortsætter det flotte spil i Heroic.

Tidligere i dag blev den lukkede europæiske kvalifikation til DreamHack Open Leipzig skudt i gang, og den kulminerede med et fantastisk dansk resultat.

Både MAD Lions og Heroic var nemlig at finde i kvalifikationen, og begge hold skød sig videre til eventet i Tyskland, der spilles fra den 24. til 26. januar.

Heroic mødte i kvartfinalen Secret, som blev besejret 2-1, mens Gambit Youngsters blev slået 2-0 uden de store problemer i den afgørende semifinale.

I MAD Lions-lejren hed første modstander SKADE, og kampen blev noget tættere end forventet, for MAD Lions skulle nemlig bruge alle 30 runder på at vinde tredje og sidste map 16-14.

I semifinalen ventede Defusekids, men her viste de danske løver, at de nærmest allerede havde booket billetten, for Defusekids blev slået ret komfortabelt.

Her ses danskernes stats i kvalifikationen.

Med MAD Lions og Heroics kvalifikation tæller DreamHack Open Leipzig nu hele tre danske hold, da North er inviteret. Ydermere kan blameF og k0nfig fra Complexity nå at kvalificere sig i aften.

DreamHack Open Leipzig tæller følgende hold:

  • dk North
  • dk MAD Lions
  • dk Heroic
  • de Sprout
  • de BIG
  • au Renegades
  • kz Virtus.pro
  • nam Nordamerikansk kvalifikation
#1 Seneberg
2020-01-12 20:26
North må til at tage til takke med en sikker 4 plads her hjemme tror jeg.
#2 fremilyset
2020-01-12 21:02
Bliver spændende og se ændringerne på hltv ranglisten
#3 mad0
2020-01-12 21:03
Jeg vil skyde på en 16./17. plads til MAD Lions
#4 fremilyset
2020-01-13 00:07
Tænker også de kommer op over VP. Men Heroic kan også ryge 2 pladser op måske
#5 MrBlond
2020-01-13 18:25
Super flot af begge hold specielt MAD Lions er godt kørende maskijner!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere