Basso var med til at vinde Dust2.dk POWER Play.

Basso er ledig på markedet

Flames annoncerede i går, at Basso ikke længere er en del af organisationen.

Fra igårs dato vil Basso ikke længere være at finde i en Flames-trøje, da ham og organisationen har valgt at gå hver sin vej, skriver han på Twitter.

Basso blev placeret på bænken grundet nogle personlige årsager tilbage i midten af oktober, og siden da har TeSeS overtaget som fast mand.

Den talentfulde dansker nåede at være en del af holdet i intet mindre end 14 måneder, hvilket går helt tilbage, hvor mandskabet bestod af spillere som sycrone, farlig, HooXi og så videre. 

Under sin tid i Copenhagen Flames, vandt Basso blandt andet Dust2.dk POWER Play, der fandt sted i Hillerød, et par sæsoner i POWER Ligaen og deltog i diverse internationale online-turneringer.

Dust2.dk har formået at fange Basso, og spurgt ind til, hvad fremtiden bringer for den 21-årige dansker, samt hvad der gik galt i Flames, siden det ikke var der, han skulle forsætte karrieren.

Det største problem vi havde, var helt klart samarbejdet mellem TMB og jeg. Vi snakkede forbi hinanden, og generelt var vi bare rigtig dårlige til at hjælpe hinanden. Det var som om, at vi overhovedet ikke var på samme side og havde to forskellige måder at spille CS på.

Hvad angår mit kick efter pausen, synes jeg, at behandlingen var ekstremt dårlig, og synes deres måde at gøre det på var forkert. Jeg var inde i nogle personlige problemer, hvilket gjorde, at jeg havde rigtig svært ved at fokusere på både CS og personlige problemer. Hvilket desuden også betød, at jeg til tider ikke altid havde den bedste attitude.

Jeg er rigtig glad for, jeg valgte, at tage pausen, men er også lidt ked af det over, at det var det, der skulle betyde, at jeg ikke skulle repræsentere Flames længere. Men man skal altid huske at tænke på sig selv og ens helbred. 

Jeg har været super glad for min tid i Flames, og det har været en rejse for mig som CS spiller og person. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker, og fået en masse gode minder, som jeg aldrig ville have været foruden.

Lige nu tror jeg, at jeg har brug for at få 100% styr på ting på IRL-serveren, men jeg er helt klart åben for tilbud - i 2020! Der er heldigvis en masse free agents for tiden i dansk CS, så det burde være muligt at lave noget nice.

Flames' startfemmer ser nu således ud:

  • Danmark Acilion
  • Danmark farlig
  • Danmark Nodios
  • Danmark TMB
  • Danmark TeSeS 
     
  • Danmark dvorborg (coach)
#1(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 08:05
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kæmpe Maskine
#2(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 08:13
brzer
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Nok dks flotteste smil.
Gl bas❤️
#3(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 09:03
ValcoNN
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
GL basso
#4(Med 9 svar)
2. december 2019 kl. 12:07
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hele lineuppet er jo næsten skiftet ud, det sku lidt spøjst.
Heller ikke længe console var der som tog over efter sycrone.
Den eneste oprindelige flamme tilbage er jo Farlig.
Man kan da umuligt se sig tilfreds med en komplet udskiftning af holdet inden der er gået 12 måneder..
#6(Med 5 svar)
2. december 2019 kl. 12:12
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det går vel an på hvordan man ser på det. De er blevet et meget bedre hold med de ændringer de har lavet, så jo selvom man måske går ind for stabilitet er der ikke noget i vejen med at prøve at tage skridt op af stigen.
#7(Med 4 svar)
2. december 2019 kl. 12:22
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det synes jeg til gengæld ikke :D
Synes de vandt ligeså meget før, eller hvertfald noget af det samme.

under asger: gyazo.com/7c539a2f516b1de611f52cd22082a01d
under hooxi/sycrone: gyazo.com/a4c7c74f00141837a482fe60bd1e1ad8

Med et års stabilitet havde de nok været en del længere fremme med den gamle kerne. Virker også meget som om man som ung spiller hele tiden skal kigge sig over ryggen i den org. Synes folk er blevet kicket derfra pga. Perfomance lidt for let.

Skal lige siges de jo selvfølgelig ikke kan gøre for at røj er blevet opkøbt. Det er jo bare flot at han er formået at komme videre.
#8(Med 2 svar)
2. december 2019 kl. 12:27
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tja rent kun resultat mæssigt, nu tænker jeg også bare hvor holdet ligger i verdenen og hvem de slår af modstandere, der synes jeg bestemt niveauet har rykket sig, det er selvfølgelig umuligt at sige om det tidligere lineup ville have gjort det samme eller ej. Kan derudover godt se din pointe, jeg er dog personligt bare mere hyped omkring det nye lineup da jeg synes spillet ser bedre ud :D
#9(Med 1 svar)
2. december 2019 kl. 12:41
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Der må vi jo så nok bare blive enige om at være uenige.
Holdet spiller mod bedre modstandere nu fordi det gamle hold har spillet orgen op gennem kvals og invites.
Hvis de 5 spillere der er på flames ligenu bare var gået sammen uden flames bag dem, havde de jo skulle starte forfra og ville næppe møde de modstandere..

Jeg vil lige pointere, det er ikke for at køre hetz eller noget på flames og heller ikke deres nuværende ligenup, jeg synes det er fedt de er nået så langt og deres nye lineup har meget potentiale, men jeg synes det andet blev opgivet for hurtigt, og der blev taget nogle mærkelige lidt for hastede beslutninger.
#10(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 12:44
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Bestemt bestemt der er vi slet ikke uenige selvfølgelig har de tidligere lineups spillet dem i nogle af de situationer. Jeg er mere fokuseret på hvad jeg ser på serveren og der synes jeg det ser bedre ud, men som skrevet har ingen ide om tidligere lineups ikke også ville have nået til det niveau jeg synes dette lineup har, og kan derfor kun give dig ret i at der måske er blevet taget nogle lidt forhastede beslutninger.
#13(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 16:13
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg ville bestemt argumentere for at resultaterne, på den korte periode vi har haft med det "nye" lineup, har været stærkere end hvad tidligere flames mandskaber har præsteret.

Det nye lineup har ikke rigtig fået invites til turneringer som det gamle Flames mandskab ikke også fik de sidste ~5måneder.
Samtidig af nogle de store resultater præsteret af det nye lineup ikke på baggrund af invites, som i feks. DH Open Winter kvalifikationen, hvor vi var en enkelt kamp fra at kvalle, efter at vi gik igennem den åbne kval og slår Havu, VP og North.

Det nye lineup kvallede også til vores første 100k $ LAN, som også var igennem en åben kvalifikation.

Og som Nordby nævner så ligger vi også højere på HLTV end nogensinde før. Vi har aldrig før ligget i top 50, og ligger der nu på 6. uge

Og jeg tager det bestemt ikke som hetz, men vil gerne informere og give kontekst til diskussionen så meget som muligt!
#12(Med 2 svar)
2. december 2019 kl. 16:08
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg har intet imod folks holdninger til vores beslutninger, men ville give lidt kontekst.
Sycrone var i Flames 3,5 måneder
HooXi 12 måneder
Console 8 måneder
roeJ 11 måneder (blev solgt efter eget ønske, vi ville meget gerne havde beholdt roeJ)
Basso 14 måneder
farlig 14 måneder og er her stadig.

Jeg vil sige udover Sycrone, så er det i snit ca. hvad vi regner med, og også den længde kontrakter vi i snit indgår med vores spillere. Selvfølgelig håber vi på at vi signer alle de rette spillere, og samarbejdet med alle går fejlfrit, og vi stryger til tops sammen - men sådan går det selvfølgelig ikke altid.
#14(Med 1 svar)
2. december 2019 kl. 16:37
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Takker for svar, og godt med lidt indsigt :) Er stadig lidt ked af jeres lan performance på den 100k tourney. Må håbe det bliver bedre.
#15(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 16:38
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det er vi bestemt også! haha

Vi håber også på at vi i fremtiden får en chance for at gøre det væsentligt bedre
#5(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 12:08
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
"Hvad angår mit kick efter pausen, synes jeg, at behandlingen var ekstremt dårlig, og synes deres måde at gøre det på var forkert. Jeg var inde i nogle personlige problemer, hvilket gjorde, at jeg havde rigtig svært ved at fokusere på både CS og personlige problemer. Hvilket desuden også betød, at jeg til tider ikke altid havde den bedste attitude."

Jeg kunne forestille mig at det også er en svær problemstilling for en organisation. Jeg ved selvfølgelig ikke hvad det var der var "dårligt" - men jeg mindes at have læst at I/ Flames spillerne lever af det, og på det niveau de spiller på, så tænker jeg en organisation bliver nød til at agere hurtigt for at "mindske" tabet mest muligt. Håber selvfølgelig at du/ Basse finder sig selv og får styr på det hele, mon ikke det burde være muligt at finde et godt hold at spille med :-)
#11(Med 0 svar)
2. december 2019 kl. 14:45
ch1no
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
ses på lan noob :*
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.