Morten "Phy" Jensen, sportsdirektør i Tricked, ses her stå ved siden af den tidligere kulturminister, Mette Bock.

Sportsdirektør i Tricked: "Vi kunne have solgt dem tidligere"

Trickeds nu tidligere CS:GO hold blev solgt i går, men der har længe været interesse for både hele holdet samt enkelte spillere.

I går offentliggjorde Tricked det, som den danske organisation selv kalder den økonomisk største transfer nogensinde i dansk esport, da det nu tidligere CS:GO hold blev solgt.

Det var en både glad og vemodig sportsdirektør, som udtalte sig i pressemeddelelsen, men da Dust2.dk fangede ham i dag, lagde han ikke skjul på, at det betyder meget for Tricked, at organisationen endnu en gang er lykkedes med et stort salg.

Det betyder enormt meget, at vi lykkes med vores forretningsmodel og viser, at det kan skabe værdi, siger sportsdirektør i Tricked, Morten “Phy” Jensen, til Dust2.dk.

Tidligere har Tricked solgt spillere som JUGi, b0RUP og niko, og det er faktisk helt i organisationens ånd, at spillerne skal sælges videre, for i Tricked har de måtte erkende, at de ikke overhaler Astralis, og derfor er de i løbet af de seneste år blevet meget skarpe på, at der skal udvikles spillere til store salg.

Det er enormt svært at skabe ROI (Return on Investment red.) på Counter-Strike, især i Danmark. Med Astralis så godt positioneret er grundlaget for at lave en lignende forretning urealistisk. Som esports-virksomhed skal du være absurd dygtig til at finde penge, og samtidig være 100% sikker på at dine spillere er loyale over for projektet, når konkurrenterne kommer med flere nuller på lønchecken. I Tricked prøvede vi den kamp allerede tilbage i 2016, og det gjorde os bare endnu mere bevidste om, at vores forretningsmodel skulle kunne noget mere, siger sportsdirektøren og uddyber:

Tricked som forretning er nødt til at være mere end blot den typiske "sportsklub", der sjældent skaber meget værdi til ejere eller aktionærer, og derfor har vi lagt meget energi i at sætte forretningsmodellen over de sportslige ambitioner.

Spillerne ville videre sammen

Tricked har siden juni været blandt verdens 30 bedste hold, og holdet er lige nu rangeret som nummer 21 i verden, og der har derfor naturligvis også været interesse for dem længe, men organisationen valgte at holde på dem.

Vi har haft bud på alle spillere fra organisationer, som er over os i fødekæden, og vi kunne nemt at have solgt flere af dem tidligere. Men de fem spillere her havde et klart ønske om at komme sammen videre til en klub, som kunne holde fast i alle. Det er noget, som ikke sker ret ofte, og personligt synes jeg, det er beundringsværdigt.

Til sidst blev buddene dog så store, at Tricked havde svært ved at takke nej, og da spillerne også selv havde et ønske om at komme videre, gik Tricked i gang med forhandlingerne med køberen, som endnu ikke er offentliggjort.

Vi var rigtig tilfredse med buddet, og spillerne havde også et ønske om at komme et sted hen, hvor de ikke var nær så udsat som hold og kunne miste spillere til en konkurrent, som vi fx gjorde med b0RUP. Timingen kunne ikke være bedre for alle parter, siger Morten “Phy” Jensen.

Tricked er ikke færdig med CS:GO

Lige nu står Tricked uden et CS:GO hold, men det kommer formentlig ikke til at vare særlig længe, før de røde og sorte faner igen bliver vist frem, for Morten “Phy” Jensen slår fast, at de glæder sig til at komme i gang med det næste projekt med danske CS:GO-spillere.

Om Tricked hiver et helt hold ind i varmen eller selv sammensætter det af forskellige spillere, kan vi dog ikke helt få et svar på.

Det kan jeg ikke komme nærmere ind på lige nu, men det klart, at vi har fulgt godt med på den danske scene, selvom vores nu tidligere hold desværre ikke har deltaget i så mange danske events, som vi havde ønsket.

I skrivende stund er holdet maquinas, der er rangeret som nummer seks på POWER Ranking, ledigt på markedet, mens spillere som torben, refrezh og Basso ikke spiller fast på nogle hold. Morten “Phy” Jensen vil dog ikke kommentere på, om Tricked allerede er i dialog med nogle spillere.

#1(Med 0 svar)
21. november 2019 kl. 17:41
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Gad godt se haste og et af hans projekter under Tricked vinger. Den stabilitet tror jeg kunne hjælpe ham/ projektet med at nå det fulde potentiale 👍

Spændende læsning, held og lykke Morten - I gør det dælme godt!
#2(Med 0 svar)
21. november 2019 kl. 17:57
Danmarks_Imperium
Tricked er Counter Strikes svar på AS Monaco.. Laver talenter for at sælge dem videre! Ez para.
#3(Med 5 svar)
21. november 2019 kl. 18:11
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Super fedt for Tricked at der rent faktisk er en forretningsmodel som lykkedes i CS.. :D
Håber de finder sig et nyt hold med samme værdier som dem, med en arbejdsindsats som gør at de vil nå langt!
Held og lykke i søgen!
#5(Med 3 svar)
21. november 2019 kl. 20:02
Phoey
TRC.Haste? ;-)
#14(Med 2 svar)
22. november 2019 kl. 20:31
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Tror ikke jeg/vi ville få tilbuddet med vores seneste resultater: D
#15(Med 1 svar)
22. november 2019 kl. 22:23
Phoey
Det var TRC.Haste, ikke TRC.GoldenGitte. 🤫
#16(Med 0 svar)
22. november 2019 kl. 23:46
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
ah ja okay. Tvivler! Ingen gider mig! ;)
#6(Med 0 svar)
21. november 2019 kl. 21:26
wiLL
Guld Sæsonkort Sæson 18
Haste og drenge til tricked!!! 💪🏼💪🏼
#4(Med 0 svar)
21. november 2019 kl. 20:00
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Lækker læsning. Håber at der kommer et godt hold til Tricked igen snart :)
#7(Med 0 svar)
21. november 2019 kl. 23:27
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Tror North kunne lære lidt af Tricked. Især denne udtalelse slår det fast:
"Med Astralis så godt positioneret er grundlaget for at lave en lignende forretning urealistisk".

Hvornår indser North det? De er jo i forvejen et talent udviklings hold med k0nfig videre til coL og Magisk i Astralis :-)
#8(Med 4 svar)
22. november 2019 kl. 11:47
sn0lle
Hvad så hvis i ikke lykkedes med at sælge spillere på et tidspunkt? Modellen er spændende men sårbar da den afhænger af spillernes individuelle præstationer, som tricked ikke er herre over. I kan skrue på forskellige parameter men aldrig selv være herre over det.
#9(Med 3 svar)
22. november 2019 kl. 11:54
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvis Tricked laver endnu et top30 hold, så vil de 100% have nogle attraktive spillere.
Hvis det ikke bliver et top30 hold, så er holdet rimelig billigt lønningsmæssigt - hvis de ender på samme aftale som os :)
#10(Med 2 svar)
22. november 2019 kl. 11:59
sn0lle
Læste bare en artikel og der så regnskabet da ikke alt for godt ud selv da i ikke var top30. Min bekymring er mest hvis tricked ikke laver et top30 hold der kan sælges, hvor skal pengene så findes til at dække driften? Det ser ikke ud til sponsor pengene gør det nemlig. Men det er jo bare som jeg ser det udefra.
#11(Med 1 svar)
22. november 2019 kl. 12:13
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg har været i top30, udover de første 2½ måned af min Tricked tid. Så tror ikke det er der, budgettet er gået dødt.
Jeg kender ikke budgetterne fra Tricked, men at have et hold udenfor top30 hold er acceptabelt .

Hele 2018, var Tricked ikke i top30 - Der gik tallene stadig i minus, men det koster også penge at skabe et brand - det er jo her invenstorerne kronerne hjælper med at betale festen, indtil der kommer nogle sponsorer.
#12(Med 0 svar)
22. november 2019 kl. 13:28
sn0lle
Vi må se tiden an, håber det lykkedes for tricked igen og igen
#13(Med 0 svar)
22. november 2019 kl. 14:28
brieF
celrate
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.