Opret Log ind
Medie: Den næste Major afholdes i Brasilien
Ifølge mediet DBLTAP får Brasilien sin første CS:GO Major i maj næste år.
Skrevet af: Sander    18. november 2019 18:27      

Sidst ESL afholdte en Major var i Katowice i februar i år.

Du skal på noget af en rejse, hvis du vil se den næste Major live i arenaen, da den ifølge mediet DBLTAP og den normalt så velinformerede journalist DeKay bliver afholdt i Brasilien.

Det skriver mediet baseret på viden fra anonyme kilder.

Det er ifølge DBLTAP ESL, som får æren af at arrangere den 16. CS:GO Major, der ud fra mediets viden bliver afholdt i Brasiliens næststørste by Rio de Janeiro og får navnet ESL One Rio Major.

Det bliver samtidig ESL's 7. CS:GO Major.

Selvom det endnu ikke er bekræftet, at den næste Major afholdes i Brasilien, har danske device allerede udtrykt stor begejstring for valget af lokation.

Datoerne for den næste Major er allerede offentliggjort, og den bliver spillet fra den 11. til 24. maj næste år, hvilket formentlig sker i Brasilien. Vi må dog vente lidt endnu med at få det bekræftet fra officielt hold.

#1 Tyze
2019-11-18 19:14
Lyder for sygt ærligt!! :)
#2 afstengaard
2019-11-18 19:19
Optur: De passionerede brasilianske fans.
Nedtur: De passionerede brasilianske fans.
#3 Martin
2019-11-18 20:02
Der er sgu langt!
#6 Lennart
2019-11-18 21:19
Det er faktisk en ret stille og rolig fly tur, kortere end jeg havde forventet. Og hyggeligt sted :)
#8 rijaH
2019-11-18 21:50
God tur chef 🥳
#4 yez
2019-11-18 20:28
Ses i Brasilien. husk kun at bestil en enkeltbillet da I nok ikke kommer hjem derfra efter Astralis har slået MIBR ud xD
#5 sutminpicasso
2019-11-18 20:33
Hvorfor er en major i Brasilien så hyped? Spørger bundærligt
#7 AnderseNCS
2019-11-18 21:48
Brasiliens fans er mega dedikeret til CS. Tror det er derfor.
#9 Mrnobody
2019-11-19 07:09
Gad vide hvornår verdens bedste CS nation får en.
#10 Kristja
2019-11-20 03:19
+1 på den her
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere