Sejren i Beijing gav ikke kun Astralis endnu et trofæ men også førstepladsen på verdensranglisten.

Astralis er tilbage på tronen

Der skulle ikke gå mange uger, før Astralis igen satte sig på toppen af HLTVs rangliste.

Det stjernespækkede danske Astralis-mandskab kan nu igen kalde sig verdens bedste hold, da gla1ve og co. netop er rykket op på førstepladsen.

Det sker efter sejren til IEM Beijing, hvor Astralis satte samtlige modstandere på plads og sejrede uden problemer. Evil Geniuses, som lå nummer et før, nåede slet ikke videre fra gruppespillet, så det var da også forventet, at Astralis ville overhale amerikanerne.

EG indtager dog stadig andenpladsen, mens fnatic, Liquid og Vitality sidder på de tre resterende pladser i top 5.

Lidt længere nede rykker Heroic en enkelt plads op på listen, så de nu ligger nummer 16, mens Tricked og North fortsat er nummer 20 og 21 i verden.

#1(Med 0 svar)
11. november 2019 kl. 19:32
diMitri-_-
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
sådan. så trækker drengene lige fra til ESL :) så vi får samme distance som sidste år :)=
#2(Med 0 svar)
11. november 2019 kl. 19:41
yez
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Så er AVANGAR snart dernede hvor de hører til...
#3(Med 0 svar)
11. november 2019 kl. 22:34
Patman
Ik meget der sker med BIG efter de fik lantares :(
#4(Med 0 svar)
12. november 2019 kl. 08:21
Krengerup11
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
astralis er tilbage!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.