Opret Log ind
TV2 køber rettighederne til BLAST i 2020
Først sikrede mediekoncernen sig de danske rettigheder til alle ESL og DreamHack events, og nu følger TV2 trop med en aftale med BLAST.
Skrevet af: Sander    7. november 2019 09:38      

Billede fra BLAST Pro Series i Royal Arena i år.

TV2 har sikret sig de danske rettigheder til alle BLAST Pro Series events i 2020, som derfor bliver vist på TV2 ZULU og TV2 PLAY.

Det skriver BLAST i en pressemeddelelse.

I oktober offentliggjorde TV2, at den danske mediekoncern havde forlænget med ESL og DreamHack frem til 2023, hvorfor alle ESL og DreamHack events kan ses på TV2 ZULU og PLAY de næste tre år.

LÆS OGSÅ
TV2 køber CS:GO rettigheder frem til 2023

Nu tager TV2 endnu et skridt mod at sidde på samtlige danske rettigheder til CS:GO events, da der efterhånden kun er StarSeries og ECS tilbage af de helt store, som TV2 ikke har købt rettighederne til.

Det forventes, at JERN og rizc fortsætter med at være på skærmen på TV2. I løbet af i år har de også haft selskab af blandt andre MSA, vnG, cadiaN og HUNDEN i studiet.

Selvom TV2 har købt de danske rettigheder, kan du stadig se turneringerne gratis på online streamingtjenester, hvis du er tilfreds med engelske kommentatorer.

#1 rizc
4d 13t 36m
Det bliver forhåbentlig fedt at være en del af!
FYI så har vi også haft karrigan, Snappi, AcilioN, Pimp og NaToSaphiX i studiet.
#2 Madsen
4d 13t 27m
kan i ikke få en astralis spiller med i studiet på et tidspunkt ville være virkelig fedt
#3 Tazh
4d 13t 22m
Hvornår får vi Martin i studiet?
#4 rijaH
4d 13t 0m
Tror ik zulu er klar til Martin
#6 yez
4d 7t 18m
hvad mener du? han kunne da komme med nogen gode historier fra afterparty :-)
#7 SiliciuM
3d 10t 39m
Haha, tvivler sku på Martin kan huske meget fra dem ;)

Derudover er jeg enig med rijaH, det ville være ALT for farligt, at give Martin et direkte talerør live til så mange mennesker :P
#5 cleansation
4d 11t 58m
Kinglobo til analyse af runderne imo
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere