Opret Log ind

Dust2.dk Steam gruppe

Er du træt af at ende i en matchmaking med en gruppe russere, der tror at et Rush-B handler om at være den første til at at løbe i døden mod de bundløse vodka flasker?

Dust2 har løsningen til dig!

Med Valves introduktion af Steam grupper, har du som spiller mulighed for at blive en del af Dust2.dk åbne Steam gruppe.

Som medlem af Steam gruppen, kan du under 'Steam Groups' fanen tilslutte dig matchmaking kampe fra andre danske medlemmer af gruppen.

Alt du skal gøre for at blive medlem er at klikke dig ind på vores Steam gruppe og joine den.

Vi ses ingame!

Join Steam gruppe

Hvordan spiller jeg ?

Har du bøvl med at få det til at virke? Frygt ikke - Nedenfor har vi samlet en simpel step-by-step guide til hvordan du lettest finder folk at spille med i vores gruppe!

Hvordan joiner jeg Steam gruppen?

Det første du skal gøre er at joine Dust2.dks åbne steam gruppe. Det kan du gøre på knapperne øverst på siden, eller linket her i teksten

Vælg blandt lobbyer ingame under Steam Groups

Som medlem af Dust2.dk Steam gruppen kan du se de lobbyer som vores andre medlemmer opretter. Nedenfor ser du et eksempel på en lobby der allerede er oprettet. Tryk på + for at joine du lobbyen. Inden du joiner lobbyen har du mulighed for at se, hvor mange spillere der sidder klar, hvilke maps i skal spille, og den gennemsnitlige skillfordeling for gruppen. Er listen tom, så læs videre og lær hvordan du opretter en lobby.

En lobby der venter på du joiner

Sådan opretter du en lobby

Hvis du ingen kampe kan se under Steam Groups fanen, betyder det at der ikke er nogle aktive lobbyer.

En tom Steam Groups liste uden lobbyer

Til gengæld kan du let selv oprette en lobby, og gøre den tilgængelig for alle andre medlemmer af Dust2 Steam gruppen. Alt du skal gøre for at lave en lobby, er at gå op under menuen Play / Spil og vælge menupunktet ‘Play with friends’ / ‘Spil med venner’.

Menupunktet Play / Spil

Når du trykker ind på menupunktet oprettes lobbyen automatisk og du er nu klar til at invitere resten af Dust2 steam gruppen.

Tryk på ‘Change permissions’ / ‘Vælg tilladelser’

Tryk på ‘Change permissions’ / ‘Vælg tilladelser’ og marker Dust2.dk Steam gruppen som aktiv. Hvis du er medlem af flere grupper, skal du vælge Dust2.dk Steam gruppen fra listen.

Overblik over hvem der kan tilslutte dit spil

Det var alt. Dit spil er nu oprettet og kan ses af andre medlemmer af Dust2.dk Steam gruppen.

Andre kan nu tilslutte dit spil