Hmm, Martin... Der er flere måder at forklare det på..
1. Mig og Jonas er så gode venner, at vi færdiggører hinandens sætninger
2. Jeg blev påmindet den sang som jeg linker til, da jeg læste hans kommentar op, inde i hovedet, og følte at jeg blev nødt til at komme med et bidrag.
Jeg tror desuden ikke på, at vi ikke begge to har stået hjemme foran spejlet, med en hårbørste og skrålet med på den sang.