Opret Log ind
Thomas anmelder: Vapes for dummies
Skrevet af: Thomas    11. marts 2019 18:15      
Kender I det, når der er noget der er nyt og moderne, som fx Pokémon til Gameboy, men at man denouncer det med argumentet at det er dumt og fjollet, men i virkeligheden kan man godt lide det, og gennemfører det måske i skjul som 13-årig, men fortæller også kun en meget lille indercirkel om det, fordi at man egentlig ikke har social kapital nok til at indrømme at man faktisk godt kan lide det, endda synes det er et anbefalelsesværdigt godt spil, sågar med en OK animé tilknyttet, men istedet lader hånt om det i egen usikkerhed, for blot at vende hjem til teenagekammeret og lede videre efter Mew, som på mange måder er katalysatoren til sin indre konflikt? Det gør jeg heller ikke. Anyway, her er nogen dampere jeg har anmeldt:

Øh...?: Cigma Vape Extra
Pris: Ca. 250 kr.
Begynderstadie: 11 år
Coolness: Jordan Belfort, Wolf of Wall Street
Drage: Charmander

Cigma Vape er en cigaretformet damper, som er utroligt nem at bruge, og kun består af få komponenter (jeg har anmeldt den i sidste blog). Derfor kan enhver idiot og dinmor bruge den. Der er ingen knapper, indstillinger, temperaturer eller noget som helst. Man skal kun lige kunne skille den ad korrekt, hvilket jeg tror jeg kunne lære min datter på under 15 minutter, så det er absolut en positiv ting. Fornuftig adgangsbillet for folk, der ligesom undertegnede, er træt af at lugte som de der tabere i offentlig transport, om end undertegnede også er velklædt nok til at samfundet bebrejder drankeren derovre istedet.

Der er lange udsigter til at blæse så meget røg ud, at man kan stoppe en eventuel røvers ugerning, ved at blokere for hans åsyn. Til gengæld er den ret elegant i sit udseende, men den corny gløde-farve i bunden trækker gevaldigt ned, og virker mest lidt dekadent.

https://www.cigmavape.com/ecig/cigma-vape-extra-wh..


wut?: Joytech Teros
Pris: 270 kr.
Begynderstadie: 12 år
Coolness: Modo, Biker Mice From Mars
Drage: Spyro

Lidt mærkeligt udseenede damper, men voldsomt behagelig at stoppe i munden. Jeg føler ikke et behov for at gå dybere ned i freudianske analyser, jeg siger bare at den er virkelig rar at sutte på.

Den er OK intuitiv at bruge, og selve kvaliteten er faktisk overraskende god, den virker solid, derfor vil jeg vove den påstand at det er en passende e-cig for en 12-årig at starte sin karriere som ryg... undskyld, damper med. Der er ingen knapper, og den er nem at fylde op, og coils holder ganske længe. En effektiv, ligetil damper, deraf coolness-vurderingen.

https://www.joyetech.com/product/teros/


lol: Kick MTL
Pris: 240 kr.
Begynderstadie: 9 år
Coolness: Morpheus, The Matrix
Drage: Charmeleon

Leder man efter noget der er relativt nemt og billigt, ligesom Martins engagement i hvad det end er han sætter sit præg på, så går du ikke galt med Kick MTL (jeg aner ikke hvad MTL står for, jeg gør det bare nemmere for jer at google). Der er overraskende meget smæk på, og den er utroligt nem at anvende, og er også uden knapper.

Den er egentlig ikke grim, men har bare et... akavet, techno-agtigt udseenede. Jeg er sikker på, at når vi skal se Matrix: THE PREQUEL 2021, har hver og en af agenterne og heltene sådan en i munden, imens de hidkalder og fylder op med galeoner af e-juice i træningssimulatoren. Det er lidt dumt, for det er faktisk det bedste alternativ jeg kender til, hvis folk skal skrue ned for cigaretterne, hvilket vel kindda er hele idéen med det show som er folk der hiver damp ind i kroppen, I guess.

https://www.smoke-it.dk/e-cigaretter/e-cigaret-sta..


...: Vaporesso Swag Kit
Pris: 450 kr.
Begynderstadie: 33 år
Coolness: Judge Dredd, politimand
Drage: Charizard

Hader du også at se hvad der forgår foran dig i realtime, og ville ønske at der var et tykt lag af damp, der blokerede din afstandsbedømmelse? Kunne du godt tænke dig at imponere børn under 18? Vil du gerne vise, at du er typen der går all in, og når man siger damp, har man også sagt lunger og gejsere? I så fald er Vaporesso Swag Kit lige din kop te.

Faktisk var det bare et fejlkøb, da det er en overraskende teknisk affære at få den til at fungere, jeg kunne i hvert fald ikke), men da jeg ikke kunne komme af med den på DBA, og de eneste der skrev var mindreårige (her er en rigtig besked: "Hej, er den stadig til salg? jeg kan hente den i dag, men har kun 300kr." - "Jeg kan godt skaffe 50 ekstra, hvad tid kan du mødes?"), hvilket skaber en etisk udfordring som indskolingslærer. Så eftersom jeg var brændt inde med den, valgte jeg at snakke med Smoke-It Egedal, som fik den til at virke.

Siden da, har jeg reduceret mit cigaretfobrug fra ~10 smøger til 1-2 om dagen. Så corny navn aside, hvis du vil skrue gevaldigt ned for din rygning, så er der ingen andre ting der har haft samme effekt på mig som Vaporesso. Men gør dig selv en tjeneste, og bed butikken om at hjælpe dig med at sætte den op. Som nybegynder har du ikke en jordisk chance for at regne den ud, det ved jeg af bitter, dyrkøbt erfaring.

Navnet er latterligt, men den er faktisk slet ikke så dum at se på IRL. Den ligger diskret i inderlommen, og jeg ser det mest som en mobil vandpibe.

https://din-ecigaret.dk/vaporesso-swag-tc-kit


Perspektivering:

Jeg var lidt hård ved butikkerne i sidste blog, hvilket egentlig var lidt unfair. Alle butikker, med undtagelse af Smoke-It Vanløse (som til gengæld tager titlen som Danmarks dårligste kundeservice i min bog, så det er jo en bedrift i sig selv), har været overordentligt hjælpsomme, og man går oftest derfra og føler, at de rent faktisk har hjulpet med at finde noget til dig, som giver mening for dig. Jeg har også kunne vade ind i tide og utide med min Vaporesso (fordi herren i Vanløse havde prakket mig et produkt på som var for kompliceret), og fået lige god hjælp hver gang. Der er stadig en lettere kultisk stemning, men ingen tvinger dig til at blive hængende efter du har betalt. Men jeg vil tage hatten af for, at en butikskæde rent faktisk gør sig umage med SERVICE. Det kunne de unge nede i min Fakta lære noget af, frem for at rulle med øjnene når man spørger, om det virkelig kan være rigtigt at æbler koster 70 kroner.

Personligt har damp (især siden jeg fik min Vaporesso op at køre) gjort, at jeg efter 17 år har reduceret mit cigaretforbrug fra godt og vel 8-10 smøger til 1-2 om dagen. Det KAN mærkes. Så uanset hvad man måtte mene om dampere og kulturen, som jeg heller ikke finder voldsomt tiltalende, så er det efter min mening stadig bedre, at bruge lidt tid i sådan en butik, end at donere 45,50 for 20 Prince Light til lungekræft. Det her er absolut ikke for at være frelst, tværtimod har mine parader været enormt højt oppe siden jeg skovlede min første damper op, men et fuldstændigt velmenende godt råd herfra. Jeg tror heller ikke på at det er sundt, eller hvad for en propaganda de serverer en i Vanløse. Til gengæld er jeg overbevist om, at det stadig er bedre end tjære i lungerne. Det føles i hvert fald sådan.

CHEERS!
#1 rijaH
5d 9t 38m
Fedt at lave sådan en damper der mest af alt ligner en usb stick, og her mener jeg self. Teros. Virker ikke helt gennemtænkt.

Udover det fedt det har fået dit forbrug ned! Og mere udover det, shit hvor koster en pakke meget nu. Dengang jeg røg (i 2008) var det 30 kr for en pakke rød cecil :O
#2 Thomas
3d 0t 45m
45,50 for 20 Prince Light. :|

I dno med Teros, når dagen er omme er det jo plastik du propper i munden uanset hvad, så det kan bare ikke se cool ud. I det mindste røg Tyler Durden cigaretter. All in all er det bare ikke særligt cool at dampe, men man stinker i det mindste ikke.
#3 atephon
2d 5t 36m
Er glad for den sidste del. Tak, micC!
#4 Thomas
1d 22t 9m
Åh, jeg be’r, og tak for et skud nostalgi <3
#5 Thomas
1d 22t 2m
Og du overvejer at lege med dampere, så vil jeg anbefale Kick. :)
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere