Opret Log ind
Open Talk: #1 (Astralis og Rfrsh Entertainment)
Skrevet af: ukendtkustner    16. oktober 2018 01:03      
Jeg vil i en række af kommende blog indlæg, ligge op til nogle debatter som jeg håber i vil deltage i. Næste Open Talk #2 (North og mTw-duoen) udkommer 28/10-18.

Open Talk: #1 (Astralis og Rfrsh Entertainment)

Ejes Real Madrid af UEFA? Burde Astralis ejes af Rfrsh Entertainment? 



Nej, og nej. Hvorfor, hvorfor ikke?

Umiddelbart lyder konstellationen jo ret god, en musiker har brug for et pladeselskab og et pladeselskab har brug for en musiker. Men er det sådan det forholder sig i en super konkurrencedreven sport som CSGO?

Ser man i nogle andre sportsgrene i verdenen, at en organisation der ejer en turnering også ejer et hold? Ikke umiddelbart og jeg mener, at det kan skabe interesse konflikter.

#1 Astralis vinder Blast Pro Series og modtager 250.000 USD, heraf nævnes det, at samtlige penge går til spillerne. Det er også fint, men det er stadigvæk aktiver som kommer ind i selskabet Astralis Esport ApS, som ejes af Rfrsh Entertainment.

Transaktionen går derfor fra primær ejer af Astralis til primær ejer fra Astralis.

#2 Hvis man snuser lidt til Astralis Facebook side, finder man hurtigt ud af, at samtlige reklamer de har kørende omhandler Blast Pro Series. Med andre ord, Blast Pro Series som ejes af Rfrsh Entertainment, bruger Astralis som markedsføringskanal ud mod unge ned til alderen 11-18 år.

Umiddelbart vil jeg mene, at det som Blast Pro Series gør er skjult reklame igennem Astralis, hvilket i følge markedsføringsloven er ulovligt.

---
SÆRLIG TYDELIGHED I REKLAMER
Skjult reklame er ulovligt, og børn og unge har ikke samme erfaring som voksne i at gennemskue, hvornår der er tale om en reklame.

Ved eksempelvis brug af underholdning i markedsføringen skal personer under 18 år oplyses særligt tydeligt om, at spillet, filmen eller konkurrencen er en del af markedsføringen for et specifikt produkt eller en virksomhed
---

Hvis Blast Pro Series gerne vil reklamere, hvorfor bruger de så ikke deres egen Facebook side, det er umiddelbart misvisende for forbrugeren under 18.

#3 Astralis værdiansættelse (valuation) øges hvergang at de vinder en turneringen. Ejerne bag Astralis (Rfrsh Entertainment) har derfor en stor kapitalgevinst ved, at Astralis vinder den turnering som de selv afholder.

Kunne man forestille sig at Astralis fik bedre vilkår end de andre deltagende hold? Kunne de måske prioritere spilleplanen til Astralis fordel? Give dem ekstra meget eksponering på sendeflåden? Give dem ekstra fordele backstage? Who knows.

Og i sidste ende ville man jo egentlig godt kunne forstå Rfrsh Entertainment, fordi de i sidste ende får en økonomisk gevinst ved, at Astralis de vinder og får succes.

Skal sådan en konstellation være lovlig? Hvorfor? Hvorfor ikke?
#1 spand
2018-10-16 09:01
Det er et fint emne men en smule ensidet og ufokuseret oplæg.

#1 Ved du om pengene faktisk kommer ind i Astralis eller om de direkte ryger videre til spillerne ? Desuden betyder det jo ikke det store for Astralis økonomi hvis de bliver udbetalt med det samme de kommer ind (de har jo fortsat kæmpe underskud)

#2 En distraktion for denne debat. Det er simpelthen for ligegyldigt.

#3 Her er der lidt mere kød. Tror ikke der er nogen der synes det er en god ide. Interessekonflikterne er simpelthen for store. Af samme grund ser vi nok ikke en Blast Major da Valve vist har udtalt sig ret klart omkring det her. Personligt er jeg ikke bekymret omkring de ting du nævner. Dit fokus er hele tiden om hvordan Rfrsh kan pumpe værdien af Astralis, men det er jo nok nærmere omvendt. Astralis har en fast plads i Blast Pro for at give Blast Pro højere anseelse som igen bruges til at få de rigtige hold med så de kan stå stærkere mod f.eks. ESL, Dreamhack, StarSeries, EPICENTER osv.
#2 JKN
2018-10-17 12:39
Godt emne. Jeg er helt enig, at interessekonflikterne skaber store problemer. Samme ejer af turneringer og hold dur bare ikke.

Et punkt #4: Norths manglende invitation til Blast Pro i København. RFRSH (Astralis) har hvert fald interesse i, at North ikke overhaler dem mht. fanskare osv.
#3 xone
2018-10-17 12:42
Hvorfor skulle RFRSH invitere North?
#4 JKN
2018-10-17 12:49
Lad os sige, at Dreamhack holder et dansk event med 6 inviterede hold.

Hvilke faktorer spiller ind for invites?

Et par gæt på nogle af tingene, som kunne tale i Norths favør:
- fanskare i landet (masser af danskere tilskuere)
- rangering (#7 på HLTV)

Nu er det så RFRSH. Her kan pludselig være andre ting på agendaen -> interessekonflikter. Min pointe er bare, at det kan skabe problemer, når samme virksomhed ejer turneringer og hold. Som bloggen går på. Ikke så meget fordi jeg vil tale Norths sag i forhold til det her invite, men interessekonflikterne opstår. Ikke sundt for esport.
#5 Nordby
2018-10-17 13:34
Ej nu må folk snart holde med at sige blah blah blah at de ikke vil have north overhaler dem. Det er fint at have i mente, men glem nu ikke hvilke hold der har fået invite i stedet. Det var navi som var sidste hold, hvilket giver meget god mening. Hvis du vil bruge din logik med fanskare bruger jeg den da også lige. Cloud9 har invite lige nu ser det fail ud, da holdet er helt ude at skide, men at the time var det stadig et hold med en mirakuløs major sejr og et hold med ekstremt meget omtale. Faze og MIBR er internationale hold og skal nok skaffe viewers og fans i sig selv, udover det ligger de over north på ranglisten. Så er der NIP som er et svensk hold og lige nu ligger lige under north giver da mening når det bliver holdt i københavn at have et svensk hold med da det stadig er tæt nok på for svenskerne til at ville rejse herned. Så er der sidste invite i Navi det er verdens 2/3 bedste hold. De er nu det eneste cis team til turneringen hvilket sikkert også vil skaffe nogle seere derfra. For mig giver alle hold bortset fra måske cloud9 massere af mening at invite over North. Astralis skal nok tiltrække nok danske fans, selv folk der ikke af fan af astralis ville jo stadig tage til dette event selvom north ikke er det. Så jo det er fint med folks mening omkring interessekonflikter, men skal vi ikke snart til at finde andre ting og se på end den her sag med blast pro series copenhagen. :D
#8 JKN
2018-10-23 14:36
Sorry, men du misser pointen. Jeg er ikke interesseret i at diskutere, hvorvidt North skulle inviteres eller ej. Jeg (og bloggen) pointerer bare mulige interessekonflikter, når samme virksomhed ejer både hold og turneringer.

Et andet eksempel kunne være, at Astralis falder ud af top30 i verden. RFRSH ejer fortsat Astralis og Blast. Kunne det være, at Astralis stadig blev inviteret til Blast? Kunne RFRSH have interesse i at invitere sit eget hold fremfor andre bedre hold?
#9 Thranum
2018-11-06 12:49
Synes egentlig ikke han skyder helt forbi pointen.
Han lister jo en faktisk en udemærket argumentation for hvorfor man måske har tilgode set andre hold fremfor North.
Selvfølgelig har RFRESH ikke interesse i at North pludselig overhaler Astralis, hverken resultatorienteret eller størrelsen på fanskaren.

Ikke desto mindre taler hans indlæg, hvis man arbejder udfra at hans antagelser er korrekte, da ihvertfald imod at valget skulle være foretaget på baggrund af en interessekonflikt.
#6 VoluM
2018-10-21 23:49
De var vidst med sidste år?
#7 xone
2018-10-22 17:16
og..?
#10 Silan
2018-11-06 16:00
Selvfølgelig er der en masse potentielle interessekonflikter når hold og turnering har samme ejer, på samme måde som når flere hold deltager i samme turneringer med samme ejer.

Problemet for mig at se er at der ikke er nogen der brokker sig. WESA har bedt RFRSH stoppe med at have flere hold, som de har sagt god til (inden for en frist på 2 år mener jeg), så det er fremgang. Problemet er bare at WESA er en dårlig repræsentant for CSGO scenen som helhed eftersom den præcis ligesom RFRSH egentlig bare er en interessegruppe for en udvalgt skare (ESL og venner).

Der er nogle få der hele tiden råber op (gode gamle Richard Lewis f.eks.) og en stor scene der altid har virket rimelig ligeglade. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor, tit er det nogle vage argumenter såsom "Det sker også i Formula1!" hvilket alle der følger den sport godt ved er et skidt eksempel. Hver gang det er sket i fodbold eller andre sportsgrene med lignede modenhed og størrelse er der blevet slået ned på det.

Forhåbentlig er det bare et spørgsmål om tid. Drømmescenariet er at valve blandede sig aktivt, men dem tror jeg ikke man skal regne med. Det blev lidt rodet, men jeg har kørt denne rand et par gange, og nu skal jeg hjem fra work!
#11 JaySomz
3d 18t 24m
28/10?
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere