Opret Log ind
Bliv en bedre spiller individuelt og som hold
Skrevet af: NiNK    23. juni 2017 12:37      
Jeg tror på gennemskuelighed og ærlighed, så inden vi begynder, skylder jeg jer dette:
"Dele af denne blog referere til en virksomhed, og derfor et produkt jeg har været med til at udvikle og sælge. Når det er sagt, kan jeg love dig, at bloggen med garanti vil være brugbar for dig selvom du vælger ikke købe produktet". Følgende blog er en del af en blog-serie. Dette er den første ☕️

Nogle spiller for sjov, nogle spiller for sammenhold, nogle spiller fordi de keder sig og nogle spiller fordi de ikke kan lade være. Størstedelen spiller for at blive bedre bedre, og måske en skønne dag - en af de bedste. Men måden du og jeg træner på, er på mange måder fejlagtig og spild af tid. I denne blog vil jeg vise dig hvorfor, og vise dig hvad du kan gøre for at sikre, at du får det mest optimale ud af din træning og din udvikling som spiller, hold eller coach

Releterede billede ➡ http://levelup.dk/energi-maalret.png

Den mentale del af alle sportsgrene i hele verden skal ikke undervurderes. Den er grunden til at eliten kan kalde sig eliten. Den handler om en læringsproces i alt hvad vi udsætter os selv for, hvordan vi formår at tage ved lære af alle situationer og blive en stærkere og bedre spiller 👾💪

Konkurrence og sport er et hårdt miljø. Spillere sætter sit hjerte og sine evner på spil, i troen på, at de denne gang kan ende som den bedste. Hvert år bliver drømme uundgåeligt knust, og størstedelen lever ikke op til sine håbefulde forventninger om at blive den bedste – Der er nemlig kun plads til meget få spillere på toppen. Dr. Carol Dweck, Ph.d. forsker i udviklings-psykologi, har udviklet en teori om en læringsmentalitet, der viser sig at have stor betydning inden for konkurrence. Teorien har påvist, at spillere kan falde ind under to kategorier vedrørende intelligens og læring - noget hun kalder fixed mindset (fast tankegang) og growth mindset (udviklende tankegang)


↳Mindset
Spillere med et fixed mindset har tendens til at give op, når de stilles over for en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. Elever med et growth mindset oplever derimod intelligens som formbart. Disse spillere oplever modgang og nederlag som muligheder for selvstændig forbedring og intellektuel udvikling

I Dweck’s studie satte hun børn med et growth mindset og et fixed mindset op imod hinanden i to seperate grupper. Det viste sig at børnene med et growth mindset havde langt større tilbøjelighed til at vokse med opgaven og løse problemerne til sidst, mens fixed mindset børnene var langt mere skrøbelige

↳ Studiet
Begge grupper blev tildelt en række lette matematikopgaver, som de alle klarede. Derefter fik børnene nogle rigtig svære opgaver - opgaver der var langt sværere end deres niveau, og som de ikke havde nogen chance for egentligt at løse. Growth-gruppen tog gladelig imod udfordringen, mens fixed-gruppen var utilfreds. Alle børnene svarede forkert på de svære opgaver, men hvordan børnene taklede udfordringen var meget forskellig. De fik derefter alle igen nogle lette opgaver de skulle løse, og det interessante var her, at growth-gruppen igen løste de lette opgaver uden problemer, mens fixed-gruppen derimod var blevet så påvirket af den store udfordring forinden, at de havde svært ved at løse de sidste opgaver, som faktisk var fuldstændig tilsvarende dem de løste med lethed i starten. Den store modstand de fik imellem de lette opgaver var skyld i, at børnene havde fået ødelagt deres koncentration og selvtillid 🤥 ↔😎

Det utrolige ved dette studie var, at resultatet af opgaverne havde intet at sige om intelligens, men i stedet om tilgang til udfordring og hvordan denne påvirker os. Rigtig mange hold splitter op når de møder udfordringer, og specielt hvis de ikke leverer resultater der stemmer overens med forventningerne. Og når alt kommer til alt, er det en individuel bevidsthed omkring hvordan holdet skal takle udfordringer i fællesskab og personligt, som skal ændre på holdets samlede attitude. Når et hold splittes op efter dårlige resultater, går spillerne hver til dig, og hver enkelt spiller er tilbage i et ustruktureret spillemiljø, hvor de bruger store mængder timer på at spille, imens kun en lille procentdel af disse rent faktisk er udviklende. Resultatet af at splitte sig op før tid er, at ingen på holdet reelt set bliver bedre end hvad de individuelt kan præstere, og dette er ofte minimalt.

Dwecks studier påviste at der findes to tilgange til udfordring:

- En tilgang der er tilbøjelig til at give op når man møder modstand, og
- En tilgang der udvikler og styrker dig, og tager dig skridtet højere hver gang du udfordres.

Hvilken er du? 👀

Relaterede billede ➡ http://levelup.dk/fixedgrowthmindset.jpg

Inden du stiller dig i kø for at vaske hænder og fortælle, at du allerede har en fantastisk læringsmentalitet, vil jeg lige fortælle dig om et andet studie (som jeg ikke vil gå i dybden med, medmindre nogle af jer efterspørger det). Dette studie i USA påviste at 90% af os alle mener, at vi er bedre end gennemsnittet til det vi gør. Og ikke nok med dette, fandt studiet ud af, at jo mindre erfarne vi er inden for et område, jo højere betragter vi vores egne evner for at være - Den tager vi lige EN gang til:

Jo mindre erfarne vi er, jo højere betragter vi vores egne evner til at være - Så hvad siger du; synes du stadig selv du er pisse god? 🛀🤔

↳ Det er ikke for sent ⏱
Det er ikke for sent at ændre sin læringstilgang, til en sundere growth mentalitet. Flere af Dweck’s studier har vist, at selvom man er tilbøjelig til at have en bestemt tankegang, kan denne ændres med træning. Det handler nemlig om mentalitet og træning, og om at omfavne en langsigtet læringsproces. Josh Waitzkin, kendt forfatter og lærings-guru, beskriver mentaliteten med følgende citat: »To become a winner, you must change your mindset. See every loss as a lesson, each win as a thrill. - Losing to win«. Altså at nyde hver en sejr, men når man taber, skal man gøre en aktiv indsats i at forstå hvorfor.

↳Skyld
De færreste i dag er villige til at tage skyld til sig. Mennesker taber varm kaffe ned over sig selv, og sagsøger virksomheden der lavede kaffen. De kører galt i bil og sagsøger bilproducenten. De laver selv en impulsiv og offensiv handling, og skyder skylden på medspilleren der ikke fulgte med. Rigtige mange spillere er i dag ikke villige til at tage ansvar for sine handlinger, og skyder derfor skylden på andre og laver undskyldninger. For hver gang du skyder skylden på en anden, har du ikke selv mulighed for at lære af fejlen, idet du mener det ikke er din fejl, men derimod en fejl som din holdkammerat bør tage ved lære af. En spiller med et fixed mindset skyder skylden på andre spillere eller forhold: Din holdkammerat spillede dårligt, din mus sad fast, dit internet laggede - kært barn har mange navne. At skyde skylden på andre ting eller personer føles godt i det korte løb, men det fører til et liv med hjælpeløshed og mangel på udvikling.

Mange spillere benægter sine egne udfordringer og bebrejder andre for deres problemer, alene af den grund, at det føles godt og det er nemt. Det er ofte hårdt at indse, at man selv ikke er perfekt, men det er ofte det der skal til for at blive bedre. At forstå̊, at du selv er skyld i dine handlinger, og selvom du måske ikke er direkte skyld i nogle af de ting du udsættes for, er du selv skyld i dele af det. Du er selv skyld i at være i det spil du er i, du er selv skyld i at være i nærheden at netop den situation du står i, og jo før du indser dette, jo før kan du begynde at forstå̊ hvad du kan gøre anderledes for at blive endnu bedre som individ og som hold 😰 👈 👹

↳ Kontrol
Der er rigtig mange ting i en kamp man ikke selv har kontrol over. Faktisk så mange ting, at spillets udfald i mange tilfælde ofte afhænger af tilfældigheder. Men når der er så få ting du reelt set ikke har kontrol over, er det vigtigt, at du har fuldstændig og aldeles kontrol over dem du kan, og handler rigtigt på de ting du faktisk kan kontrollere. Spiller-branchens manglende forståelse for udvikling er både ulogisk og modstridende, idet størstedelen af alle spillere har et ønske om at blive bedre, men alligevel ikke tør engagere sig på et hold over længere tid, hvor de rent faktisk kan opnå den udvikling de søger 🙏

Det første du kan gøre, er at spørge dig selv hvad dine visioner i virkeligheden er. Og hvis du ønsker at blive en af de bedste, skal du forstå, at man ikke kan komme legende til tops - det kræver hårdt arbejde, som ikke altid er særlig sjovt. Det næste du skal gøre, er at gøre dig bevidst om den nye læringsmentalitet, og handle rigtigt når du helt lavpraktisk møder modgang. I næste blog vil jeg således præsentere nogle lav-praktiske metoder (og dokumenter) du kan bruge, for at sikre, at du udvikler dig som individ og som hold - der er forskellige redskaber du kan bruge, alt efter hvilket resultat du søger at opnå 🎮 📈

“If you can’t measure it, you can’t improve it”
Relaterede billede ➡ http://levelup.dk/archieve-goals-gaming.jpg

Hvis du er interesseret i at læse mere, kan du hoppe ind på ➡ https://www.levelup.dk/ebog/ og hente en gratis 50 siders e-bog om eSport performance, eller skrive dig op.


- Kilder til de interesserede
http://www.itari.in/categories/ability_to_learn/pr..
http://psych.colorado.edu/~vanboven/teaching/p7536..
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/0046152..
#1 ClinT
2017-06-23 12:46
Lige præcis det her, er der så mange der kan bruge. Synes det er et pisse spændende aspekt i cs undervisningen også. Jeg har læst en teoretiker omkring selvværdbeskyttelse som snakker om det samme med skyld som du benævner her.
En ting jeg bruger for selv at modvirke de tendenser som at beskylde noget udefrakommende for at man dør er, at før man caller cheat osv. mod folk der er "bedre" i situationen, så tager man situationen op igen og ser om man selv lavede fejl som eventuelt kunne få den anden til at se god ud. For som du skriver synes jeg det er en generel tendens at man kigger på ting udefra før man kigger indad, hvilket burde være omvendt.
#3 atephon
2017-06-23 13:02
Det er en af mest anvendte forsvarsmekanismer hos mennesket.

...og underholdende.
#13 Zemax
2017-07-06 16:39
LASSE FORHELVEDE. :D

Lang tid siden! How goes? :D
#14 atephon
2017-07-07 09:54
Hej C!

Meget lang tid siden. Alt er vel i mit liv, bortset fra mine cs-skillz, som er helt, helt væk. Alligevel er CS virkelig sjovt, så det overlever jeg nok.

Hvordan går det med dig? Du er dygtig coach? Kan være jeg skal booke et par timer hos dig ;)
#15 Zemax
2017-07-07 10:12
Ja det er godt nok lang tid siden. 10 år faktisk, medmindre vi snakkede sammen efter SHG.

Godt at høre! Spiller du stadig? :D

Haha, Jeg er da helt okay, men tvivler på jeg kan lære en gammel ræv som dig noget som helst. =)
#16 atephon
2017-07-07 14:10
Er lige begyndt at spille lidt igen. Dog på rent hyggeniveau. Håber på at der lidt fremgang, men jeg imponerer næppe nogen lige pt!

Spiller du selv eller giver du kun god erfaring videre?
#17 Zemax
2017-07-07 14:56
Spiller en smule, men work og coaching har taget det meste af tiden. Håber det ændre sig. Man kan jo ikke lade det ligge. Hvad hedder du på steam? Så kan jeg jo bare adde dig :)
#18 atephon
2017-07-07 16:44
Har sendt en pm ;)
#5 Zebbe
2017-06-23 14:31
+1
#2 Sander
2017-06-23 12:47
Skarp og rigtig interessant blog. Den kan de fleste nok få noget ud af!
#4 dewo
2017-06-23 13:19
Der er mange interessante aspekter i bloggen, tror helt bestemt mange hold/spillere ville kunne få noget ud af lige at læse den igennem og genoverveje et par ting.
#6 ZARQ
2017-06-23 18:21
Hvaaaa satan NiNK kan du stadig være lidt aktiv på de danske nyheds sites inden for cs osv. Troede længe du havde lagt det hele på hylden!

Men intersandt blog og helt sikkert noget mange kan bruge på deres vej! :)
#7 NiNK
2017-06-24 12:40
Jeg har altid fulgt med, og scenen er kun blevet mere interessant! Bare fra et andet synspunkt nu.. 😃
#8 ZARQ
2017-06-24 17:03
Troede faktisk du havde smidt det på hylden og bare kørte rundt og reddede folk. Men godt og se der stadig gang i de gamle 1.6 folk ;) !
#9 jollarn
2017-06-25 15:41
extended`NiNK.. :D
#10 thiezen
2017-06-25 17:46
Tak for godt læsestof! :) Brugbart for en ung knægt som mig
#11 droob
2017-07-04 13:23
Jaja fin blog, men hvor spiller DANNY en rolle i det her??
#12 DNYzt4r
2017-07-05 23:05
Han er kongen har jeg hørt
#19 fierce
2017-07-19 10:57
nink og danny på eventyr?
#20 Divi
2017-08-15 15:28
Fin blog egentlig. Jeg syntes selv jeg faktisk er ret åben, men når man sidder og tænker over tingene, så det nok lidt mange gange jeg i pugs bare råber af randoms som ikke gør som jeg vil have det. :D

Self, hvis man var hold istedet, så kunne man nok snakke rundt om det, men som du skriver. Jeg burde nok ikke råbe så meget af dem, end jeg måske burde tænke over hvad jeg kunne have gjort for at undgå det. Det med at være for aggresiv, for langt fremme til ikke at blive traded osv. Lidt til at tykke på ihvertfald.
#21 phoxyy
2017-08-15 19:18
Super fin blog og yderst lækkert læsestof. Bloggen indeholder uden tvivl noget lærerigt, som rigtig mange spillere kan lære noget af!
#22 KeyziN
2017-08-15 19:36
Hvor er den anden blog? Kan ikke finde den. Eller har du ikke skrevet den endnu?
Synes det er utrolig spænende læsning!
Jeg ville vildt gerne høre mere omkring de lav-praktiske metoder du nævner til sidst!
#23 phoxyy
2017-08-15 19:38
+1
#24 KeyziN
2017-08-15 19:43
Jeg har forresten hentet den E-bog fra levelup.dk som du hentyder til.
Jeg kiggede lige hurtigt overskrifterne i de forskellige kapitler igennem. Det ser utrolig lærerigt ud, glæder mig helt til at læse det!
#25 p0rse
2017-10-03 10:33
Fantastisk blog :-)!
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere