Opret Log ind
Nye regler for dobbeltuddannelse
Skrevet af: MSAA    5. december 2016 02:28      
Mange, især politikerne, vil mene, at det er et skridt i den rigtige retning, da vi sparer en masse skattekroner, men er det ikke snarere et brud med mange af de karakteristika, som vi forbinder med danskhed og de muligheder det at være dansk medfører?

Hvis læseren allerede er klar over, hvad søren det er, jeg fabler om, så er I velkomne til at springe denne sektion over, da jeg kort vil forsøge at forklare og uddybe, hvad det handler om, sådan at alle interesserede forstår konteksten.
Sagen er den, at regeringen (den gamle), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for en lille måneds tid indgik en aftale, som betyder, at det ikke længere vil være muligt at starte på en uddannelse på samme eller tilsvarende niveau med en allerede færdiggjort uddannelse. Det vil eksempelvis betyde, at hvis du har en bachelor, og du så finder ud af, at det egentlig ikke er det, du vil, så kan du ikke starte på en ny. Det gælder også, hvis du har en professionsbachelor såsom læreruddannelsen, og du vil have en universitetsuddannelse i stedet. Der findes dog særlige omstændigheder, der gør dig kvalificeret til en ny bachelor, men de er meget specifikke, hvorfor de kun er relevante for ganske få. Pengene, som bliver sparet på dobbeltuddannelser, skal i stedet gå til at styrke de videregående uddannelser samt forbedre dagpengesystemet.

Personligt er det super relevant, da jeg lige nu er ved at færdiggøre mit 3. semester af min dobbelt bachelor i statskundskab og engelsk i USA, og grundet disse ændringer har jeg været nødsaget til at vælge, om jeg skal tage hjem og begynde på en bachelor derhjemme, eller om jeg stoler på, at min bachelor vil være fuldt ud gyldig derhjemme, og derved kvalificere mig til at påbegynde en kandidat. Jeg har valgt førstnævnte, men det ærgrer mig meget, at jeg har følt mig tvunget til at skulle træffe det valg.

Jeg har altid været stor fan af det danske uddannelsessystem og muligheden for at kunne skifte karriere, hvis man finder ud af, at det ikke er den rette uddannelse, man valgte i første omgang. Derfor synes jeg også, at det er et skrift i den forkerte retning, da vi giver op på nogle af de idealer, som gør, at vi er stolte af at være danskere. Ydermere strider det imod det samfund, som vi bestræber os på at udvikle, hvor vi skal kunne leve af vores evne til at være tænkere, akademikere og udviklere.

Derudover er jeg i tvivl om, hvorvidt man kan blive politibetjent, hvis han har en anden uddannelse som eksempelvis læreruddannelsen. Er politibetjent en professionsbachelor? Det er nemlig sjældent, at folk kommer ind ved politiet de første gange, de søger ind, og indtil nu er folk blevet opfordret til at finde på noget andet indtil da.

Hvad synes I om ændringerne?

Her er ekstra læsning, hvis I føler for det:
http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2016/begra..
https://www.ug.dk/videregaaendeuddannelse/optagels..
#1 Opal
2016-12-05 09:36
Hvis man havde bibeholdt muligheden for at tage nye uddannelse, hvis man betaler selv, så havde det imo æret helt fint..

Den største udfordring ved det hele er i mine øjne, at man begynder at kalde den ene uddannelse mere værd end den anden.. Hvad bedømmer man efter? Adgangskrav? Og i så fald krav fra hvilken institution..
Det virker som endnu en god idé, der er skidt udført :)
#2 MSAA
2016-12-05 09:41
Jeg er ganske enig, men så skal man pludselig også til at vurdere, hvad det koster at tage en sådan uddannelse, hvilket ikke er nemt overhovedet.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad du mener med uddannelsens værd. Er det i forhold til, hvad det skal koste for eventuel egenbetaling eller i forhold til, om man må tage sin anden uddannelse?
Umiddelbart virker det for mig også som et påskud for at spare penge, men jeg er ikke fan af ideen om at spare penge på uddannelsesområdet i det hele taget, da vi i Danmark bestræber os på at blive et veluddannet servicesamfund.
#3 Opal
2016-12-05 09:47
Nej, men hvis man ville gøre det til "Jeg betaler lige for at blive elektriker i stedet for læge"-ting, så ville der naturligvis skulle regnes på hvad eks. en håndværksfaglig uddannelse ville koste og hvad en bachelor skulle koste.. Evt. en standard pris for hvad grad man nu ender ud med..

Jeg tænker ikke på hvad en uddannelse er værd i kr, men hvornår en uddannelse er højere niveau end andre.. Jeg er med på at en bachelor er mere værd end en IT supporter fra Teknisk skole. Man kan ikke videreuddanne sig nedaf, så en bachelor i kemi kan eks. ikke blive IT supporter i stedet.
Men er en bachelor i kemi mere/mindre værd end en bachelor i Dansk?
#4 MSAA
2016-12-05 09:52
Der har de valgt den nemme løsning, som jeg gav en eksempel på, og sagt, at alle bacheloruddannelser er på samme niveau, hvilket vil sige, at en skolelærer (professionsbachelor) ikke vil være i stand til at læse en anden bachelor på universitetet eksempelvis, og det virker for mig helt ude i hampen.
#5 Opal
2016-12-05 09:54
Så de har revet professionsbachelorer på samme som bachelor? Det er lidt fjollet..

Som sagt - En super god idé, som ikke er udført ordentligt :)
#20 ukendtkustner
2016-12-14 10:00
Men problematikken er ikke om hvorvidt det enkelte individ kan betale uddannelsen selv.

Problematikken er at din ansøgning om hvorvidt den er kvote 1 eller kvote 2, vil blive nedprioriteret.
#6 b0ychild
2016-12-05 09:58
Er du MSAA fra 1.6 aka Mads?
#7 MSAA
2016-12-05 09:59
Hej Patrick,

Ja, det er jeg da :-D
#9 b0ychild
2016-12-05 14:51
Hvorfor leger du så moden pludselig? (:D)
#10 MSAA
2016-12-05 18:23
Haha, det ved jeg egentlig heller ikke! Det må være et resultat af, at jeg er blevet ældre :-D
#12 Mrnobody
2016-12-06 02:07
Og den kalder du? :D
#15 lETHALQ
2016-12-08 17:18
^^
#17 grand
2016-12-08 18:51
Hahaha :D
#8 kfive
2016-12-05 13:46
Det er decideret noget lort hvis de skal bestemme hvad jeg må og ikke må. Jeg kan gå med til selv at betale for min uddannelse nummer 2, men at fjerne muligheden helt virker absurd. Jeg har selv en IT uddannelse og er pt. på lærerseminaret, jeg har dog planer om på et tidspunkt at komme ind til politiet, da det egentlig er der jeg føler mit kald er. Men med dette nye lovforslag kan jeg se det er ved at være sidste chance...

** mht til det med politiet, så ændrede de den tilbage i sin tid til at blive en professions bachelor, er dog ikke helt updated på hvorvidt det stadig er det efter alle de ændringer der har været i uddannelsen.
#11 MSAA
2016-12-06 02:04
Jeg er enig i, at det virker fjollet, at man ikke selv kan betale sig til yderligere uddannelse, men jeg synes slet ikke, at det skal komme dertil i første omgang. Dog er det deres job at bestemme, hvad vi må og omvendt (:D).

Hvis det, som du nævner, er en professionsbachelor, så skulle den vel tælle på lige fod med læreruddannelsen, hvorfor det bliver umuligt at dræbe tiden mellem endt gymnasial uddannelse og optagelse hos politiet med ekstra uddannelse, hvilket for rigtig mange tager flere år, og derfor virker tåbeligt.
#13 Sander
2016-12-06 07:46
Jaa.. kender også et par stykker som læser til noget andet indtil de kan komme ind hos politiet fordi det netop giver rigtig godt i ansøgningen at man har læst til noget, hvor man arbejder med mennesker, så det giver jo absolut ingen mening.. men kan godt forstå folk ikke skal tage 5 bachelorer, men helt ærligt, hvor mange gør det her? Altså hvor mange penge drejer det her sig helt konkret om, som samfundet taber? Tænker faktisk, at en del af dem som gør det, er folk der skal ind til politiet eller nogen som efter endt uddannelse ikke kan komme i job, og for sidstnævnte gavner det os da kun hvis en humanist vælger at blive kemiingeniør i stedet. Så må staten jo være bedre til at regulere i uddannelserne så folk netop ikke uddanner sig til arbejdsløshed.

Det samfundet reelt set mister her, kunne man nok godt finde ved at droppe de grotesk høje ministerpensioner ;-)
#14 MSAA
2016-12-06 08:34
Fuldstændig enig. Ifølge det nederste link så drejede det sig i 2014 om 2200 personer, men da jeg ikke er helt klar over, hvad den gennemsnitlige uddannelse kan jeg ikke udtale mig om, hvor meget staten sparer.
#16 n0aH-
2016-12-08 18:40
Meget enig.. Kunne være man skulle kigge på de skrabelodder man giver tidligere ministre, og overveje hvor der reelt er værdi i at skyde penge hen.
#18 Martin
2016-12-08 18:56
Få nu bare et arbejde :D Ikke flere cafépenge ;D
#29 noir
2017-01-02 14:05
Husk nu, at hver person kun har SU-klip til en periode på ca. 6 år. Altså en kandidat plus et år. Min bror har studeret siden 2005, fordi han startede på psykologi og senere skiftede til filosofi, og sørger nu selv for penge til at kunne klare sig.
#19 noir
2016-12-08 22:24
Et problem med den nye reform, der ligger meget nær min vennekreds, er, at de nye regler ikke fungerer godt, så længe kvote 2 og optagelsesprøver er en faktor for manges uddannelser. Jeg har utroligt mange venner, der bl.a. ønsker at blive optaget på musikkonservatorierne, som aktivt prøver, og som vil blive ved med at prøve indtil de kommer ind. De søger i mellemtiden ind på især musikvidenskab, så de har noget at foretage sig indtil det lykkes, og det de foretager sig er endda af relevans. Uheldigvis er de to uddannelser ligestillede, og med den nye reform vil en bachelor i musikvidenskab udelukke at de nogensinde kan komme på konservatoriet. Det præcis samme problem kan oversættes til uddannelser med kvote 2-indtag. Jeg synes kun, at det er fantastisk, at folk forsøger at vænne sig til at studere, og eventuelt studere noget - som de måske endda kan tage med sig ind, og anvende på deres drømmeuddannelse - imens de venter.
#26 MSAA
2016-12-30 23:46
Ja, det er super skod. Det er meget lig det, som jeg pointerede med politiet, hvilket ofte også tager længere tid, hvorfor mange vælger en anden uddannelse indtil de accepteres.
#21 Daring
2016-12-23 18:41
Er det her virkelig MSAA? :D

Okay jeg er ikke den eneste der er blevet ældre! Never the less, jeg synes det er her fuldstændigt absurd.
#25 MSAA
2016-12-30 23:43
Selvfølgelig er det mig :-D

Jeg er i hvertfald blevet en del ældre!
#22 diOnysos
2016-12-24 14:19
Gør borgerne dummere så er det nemmere at løbe om hjørner med dem.
#23 AGR
2016-12-27 08:28
Jeg synes det er åndssvagt - det der gør danmark så godt, er jo vores uddannelsessystem. Jeg tænker at alting virkede helt fint før, så hvorfor prøver de at fikse noget der ikke er i stykker? Der var jo ikke som sådan brug for de skattelettelser, og vores uddannelse er da i hvert fald det der ikke skal spares på.
#28 MSAA
2016-12-30 23:50
Det er ikke umiddelbart et forsøg på nødvendigvis at fixe uddannelsessystemet, men det er i stedet en mulighed for at spare på systemet, omend deres belæg med kvalitet over kvantitet på uddannelserne i stedet får det til at ligne et forsøg på optimering af det. Jeg tror dog, at det nærmere er et skalkeskjul for netop at spare penge.
#24 mlky
2016-12-30 14:43
At sætte begrænsningen til 1 uddannelse er ekstremt. Jeg så hellere at de satte den til minimum 2, gerne 3.
#27 MSAA
2016-12-30 23:48
Jeg er enig, og især fordi det sætter begrænsninger i forhold til antallet af chancer mange får i det danske uddannelsessystem. Et godt eksempel er med jordmoder- og medicinstudiet, hvor mange måske indser for sent, at de super gerne vil det, og derfor har de ofte måtte tage en sygeplejerskeuddannelse først. Det vil heller ikke være muligt længere, og det, synes jeg, er synd.
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere