Mareridt for Falcons
Selvom målet som minimum var slutspil for Falcons, der i disse dage kæmper ved ESL Pro League på Malta, så ser det unægteligt svært ud for Snappis tropper.
Særligt efter i dag, hvor de netop har tabt til BetBoom og dermed er henvist til Last Chance-stadiet.
ESL havde inden dagens kampe været ude og sige, at man fortsatte med Overpass, og den holdning havde de også i BetBoom-lejren. De valgte Overpass i vetoen, og her var det en jævnbyrdig affære indtil sidebyttet.
Ovre på CT-siden lukkede nafanys mandskab dog totalt ned for Falcons, som måtte se sig slået 13-9.
Herefter ventede Nuke, som Falcons foreløbig er ubesejret på i ESL Pro League-regi, og den stime så i første omgang ud til at blive forlænget i dag. Og dog.
For selvom det var en tæt affære, så var BetBoom-mandskabet hele tiden et par skridt foran, og det lykkedes BetBoom at snuppe sejren 13-8 og dermed vinde 2-0.
Falcons er således i Last Chance-stadiet, mens BetBoom er videre til lower bracket-finalen, der spilles senere fredag.